23948sdkhjf

Året der gik – forbrugerelektronikken i fokus i sommer

De danske producenter af forbrugerelektronik har haft det svært under krisen. Det satte sit præg på sommeren, der dog samtidig bød på lyspunkter andre steder i branchen.
For elektronikdistributøren Kjaerulff1 blev sommeren en hård nød at knække. Salget af digitale tv-bokse skulle have været en lukrativ forretning for Kjaerulff, men det slog blandt andet fejl i Finland ( Kjaerulff 1 lader to datterselskaber gå konkurs ).

Ned ad bakke gik det også hos Zepto, der efterhånden lå på konkursens rand. Milliardæren Karsten Ree trådte dog til med ny kapital ( Karsten Ree overtager styringen hos Zepto ) og tog straks fat på at rationalisere ( Karsten Ree har fundet massive besparelser i Zepto ).

Dantax var også ramt af krisen – dog fandt man alligevel kapital til at overtage højttalerfabrikken Raidho Acoustics ( Dantax overtager konkursramt højttalerfabrik ).

Også hos B&O forsøgte man at konsolidere sig. Blandt andet arbejdede koncernens automotive-afdeling hårdt på at få nye samarbejder i hus, og i midten af september kunne endnu et prominent bilmærke skrives på kundelisten ( B&O i samarbejde med Mercedes ).

Konkurrenten Loewe har klaret sig økonomisk bedre end B&O under krisen, og måske var det derfor, at man i midten af august valgte at angribe Struer-virksomheden på dens danske hjemmebane og åbne en dansk flagship-store ( Loewe åbner flagship-store i Charlottenlund ).

Også hos Nibe Elektronik Center blev der udvidet. Virksomheden skiftede navn til NECAS og skiftede samtidig det gamle domicil i Nibe ud med en ny, topmoderne fabrik i Støvring ( NECAS har gjort plads til tredobling af medarbejderstab ).

Hos GPV så man også mere lyst på fremtiden, efter man i foråret havde begæret en række datterselskaber konkurs. Med det nye fokus på elektronik- og mekanikproduktionen turde man nu ligefrem kalkulere med overskud ( GPV venter overskud efter ny start ).

Overskud regner man også med hos Echo Electronics, og det skal blandt andet sikres gennem en fusion med det hæderkronede Skals Elektronik. Det nye selskab blev dannet i starten af august og blev døbt Selektro ( Skals Elektronik og Echo Electronics fusionerer ).

Vi slutter sommeren med endnu et par solstrålehistorier. Det var nemlig ikke alle dele af elektronikbranchen, der var ramt af finanskrisen. Inden for medico-industrien buldrede Ambu fx derudaf med tocifrede vækstrater ( Ambu tager markedsandele ), og inden for alternativ energi viste brændselscelleproducenten H2 Logic også gode takter ( Ordrerne strømmer ind til H2 Logic ).

Følg med i morgen, når vi afslutter året der gik med efteråret 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.397