23948sdkhjf

Vestas efterlyser bedre testfaciliteter i Danmark

Ifølge vindmøllegiganten er det alt for besværligt at teste nye møller i Danmark – derfor flytter Vestas flere og flere tests til udlandet.
Spanien, Polen og USA er nogle af de lande, der har lagt landjord til test af Vestas’ prototypemøller i de seneste år. At man ikke har valgt at gøre det i Danmark skyldes ganske enkelt, at det har været for besværligt. Det skriver Megawatt.

- Det er simpelthen lettere at få adgang til testsites i andre lande som Spanien eller de baltiske lande. Det gælder ikke nødvendigvis prøvestationerne i de lande, men det er lettere at få lov til at opstille prototypemøller på lokationer uden for prøvestationerne. I Danmark er det for besværligt og for tidskrævende at få godkendelse til at opstille testmøller uden for den nationale prøvestation ved Høvsøre. Her er for mange restriktioner på fx højde og afstand til nabobebyggelse, og ansøgningsprocessen er langsommelig, siger Senior Vice President, Global Research, Technology R&D i Vestas, Jan Kristiansen, til Megawatt.

Det betyder også, at Vestas i stigende grad placerer hele testcentre uden for Danmark. Som eksempel nævner Jan Kristiansen et vingetestcenter, som man har placeret i Storbritannien, fordi sagsbehandlingen var langt hurtigere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094