Miljøorganisation udråber elbiler til miljøsyndere
Verdensnaturfonden ser store problemer ved fremtidens brug af elbiler. Bilerne vil forurene mere end forventet, og elnettet vil ikke kunne klare presset.
Et af problemerne er, at elnettet slet ikke er gearet til den store belastning, der bliver tale om, når samtlige biler skal oplades. Ifølge rapporten risikerer nettet ganske enkelt at kollapse under belastningen.
Men også ud fra et miljøsynspunkt kan overgangen til elbiler være problematisk. Så længe strømmen produceres via kulkraft, vil bilerne ikke kunne overholde EU’s mål for kuldioxidudslip. I 2020 er det målet, at udslippet skal ned på 95 gram kuldioxid pr. kilometer, men i yderste konsekvens vil udslippet fra en middelstor elbil ende på 220 gram kuldioxid pr. kilometer.