23948sdkhjf

Ny Head of PRO i Siemens IT Solutions and Services

Troels Høgh, 40 år, er indtrådt i stillingen som Head of PRO med ansvar for Siemens IT Solutions and Services’ SAP- og Microsoft-konsulenter.
Troels Høgh skal sikre den fortsatte udvikling af leverancekapaciteten fra Danmark såvel som fra internationale dele af Siemens IT Solutions and Services. Som Head of PRO vil Troels Høgh få en stor berøringsflade blandt de danske SAP- og Microsoft-konsulenter samt blandt de internationale ledere. Her skal han sikre, at internationale kvalitets- og branchemål nås hos Siemens IT Solutions and Services’ danske SAP- og Microsoft-kunder. Troels Høgh vil dermed også indgå i ledelsen i den danske del af Siemens IT Solutions and Services.

Troels Høgh kommer fra en stilling som it-chef i Naviair, lufttrafiktjenesten under Transportministeriet. Før det har han været sektionsleder i DSB Information med ansvar for SAP-konsulenterne. Troels Høgh har tidligere selv været SAP-konsulent og er desuden certificeret HR-konsulent.

- Vi er meget glade for, at Troels Høgh har takket ja til at lede vores konsulentforretning som Head of PRO. Han er den helt rigtige kandidat til fortsat at udvikle vores kompetente konsulenter og vil med sin baggrund som både leder og konsulent gennem ti år sikre, at vores kunder får den bedste rådgivning fra de bedst uddannede konsulenter, siger Claus Møller, divisionsdirektør i Siemens IT Solutions and Services.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188