23948sdkhjf

Motorolas mobiltelefonsalg halveret

Den amerikanske mobiltelefonproducent har store problemer med at leve op til fordums styrke. I sidste kvartal af 2008 styrtdykkede salget.
Motorola solgte i alt 19,2 mio. telefoner i de sidste tre måneder af 2008. I samme kvartal 2007 blev der langet ca. 41 mio. mobiltelefoner over disken. Det samlede salg af mobiltelefoner udgjorde 2,35 mia. dollars, hvilket er en tilbagegang på 51 % i forhold til samme kvartal 2007. Motorola har opgjort den samlede markedsandel til 6,5 %.

Den kraftige nedgang i salget kunne også mærkes på bundlinjen, hvor Motorola i mobiltelefon-divisionen endte med et minus på 595 mio. dollars mod et underskud på 388 mio. dollars i fjerde kvartal 2007. For hele 2008 blev det til et underskud på 2,2 mia. dollars i mobiltelefon-divisionen, og dermed var der næsten tale om en fordobling fra året før.

Hele koncernen endte med en omsætning på 7,1 mia. dollars i fjerde kvartal 2008, hvilket er en tilbagegang på mere end 2,5 mia. dollars i forhold til samme kvartal året før. Nettounderskuddet i kvartalet endte på 3,6 mia. dollars.

Kilde: Motorola - http://www.motorola.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062