Konkurs rammer Rudkøbing-virksomhed
Alle medarbejdere er sendt hjem i konkursramte Langelands Elektro
Konkursdekretet blev afsagt den 7. oktober. Konkursbegæringen kom fra Skat på grund af ubetalt skat og afgifter.
- Vi vurderede, at vi ikke ville fortsætte driften. Medarbejderne blev sendt hjem, og de sidste ordrer er ved at blive leveret efter aftale med den nu tidligere indehaver, siger kurator i sagen, advokat Mads Sommerlund, til fyens.dk.
Købsinteresse
Kurator oplyser der er flere, unavngivne parter, som har udvist interesse i at købe firmaet.
Foruden direktør og ejer Torben Grundtvig Riising var der en fuldtidsansat, en lærling, to flex-lønnere og en langtidssygemeldt, da konkursen ramte.
Torben Riising købte Langelands Elektro i 2006, hvor han blev udlært i 1996 og været der lige siden. Firmaet var ifølge fyens.dk ene i Danmark om at lave vikling af ankre til små elektromotorer, som brænder sammen.
I 2014/15 og 2013/14, som er de seneste to år, hvor der er offentliggjort årsrapporter, havde firmaet et samlet underskud før skat på cirka 145.000 kroner.
Kilde: Fyens.dk