23948sdkhjf

Ny kapitalindsprøjtning til Asetek

Den nordjyske producent af kølere til computere har netop fået styrket sit kapitalgrundlag med 20 mio. kr.
Ifølge Erhvervsbladet er det blandt andre Northzone Ventures, Sun-stone Capital og KL Venture Group, som har stillet ny kapital til rådighed for den nordjyske virksomhed Asetek, der producerer en særlig form for vandbaserede kølesystemer til computere. Kapitalen skal være med til at sikre, at virksomheden kan føre den strategi, man vedtog i 2006, ud i livet. Her satser man i langt højere grad end tidligere på at målrette produkterne til OEM- og business-to-business-markederne.

- Vort største problem lige nu er at sortere i vores muligheder. Der er rigtig mange potentielle kunder, der vil tale med os. Nogle af dem har endnu svært ved at vurdere, hvor store mulighederne er. Vi skal med andre ord huske os selv på, at pengene, vi modtager fra vore investorer, kun kan bruges én gang. Situationen skaber en konstellation af ydmyghed og opfindsomhed, som kan være ganske befordrende for kreativiteten i udviklingsafdelingen, forklarer virksomhedens grundlægger, André Sloth Eriksen, til Erhvervsbladet.

Kapitalen falder på et tørt sted hos Asetek, der siden starten i 2000 ikke har givet overskud. Seneste regnskab fra 2006 bød da også på et underskud på 16,8 mio. kr., og endnu er det uvist, hvornår virksomheden forventes at nå et nulresultat.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078