23948sdkhjf

Deif vil runde 1 milliard om fem år

Skive-virksomheden buldrer stadig derudaf med vækstrater på ca. 25 % - en vækst der forventes at fortsætte i de kommende år.
I 2007 øgede elektronikproducenten Deif omsætningen med ca. 25 % til små 300 mio. kr., og dermed fortsætter Skive-virksomheden den stærke vækst, man har været inde i de seneste år. Til gengæld koster væksten på bundlinjen, hvor det i 2007 næsten blev til en halvering af overskuddet før skat til 12 mio. kr. Det skriver Børsen.

Det er specielt virksomhedens produktion af styringer til vindmøller, der vokser eksplosivt i disse år, og Deifs administrerende direktør Toke Foss regner med, at denne kan runde en årlig omsætning på et trecifret millionbeløb i løbet af få år. Samtidig går det også rigtig godt for virksomhedens øvrige forretningsområder, og på den baggrund ser Toke Foss det som sandsynligt, at man kan runde en samlet omsætning på 1 mia. kr. allerede om fem år.

Oven i hatten har man netop fået slået hul til det lukrative kinesiske marked, hvor man har indgået en aftale med den statsejede vindmølleproducent Dongfang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092