23948sdkhjf

Lys for enden af tunnelen hos Danionics

Den hårdt prøvede batteriproducent Danionics kan begynde at skimte lyset for enden af tunnelen. For øjeblikket forhandler selskabet med to store kunder.
For tiden foregår alle Danionics aktiviteter i joint venture-selskabet Danionics Asia Ltd., og hidtil har det asiatiske samarbejde kun givet røde tal på Danionics’ bundlinje, men et par interessante forhandlinger med storkunder kan være det, der skal til for at give sorte tal i de kommende år. Det skriver Dansk Aktieanalyse ifølge Jyllands-Posten.

Selskabet er dels i forhandlinger med et amerikansk selskab, der kan aftage 100.000 specialudviklede batterier fra Danionics. Aftagerne har dog haft problemer med produktudviklingen, og derfor er ordren endnu ikke blevet aktuel.

Også en anden ordre er i støbeskeen, og her drejer det sig om en kunde, der er den største på sit felt. Indtil videre er Danionics’ produktionsfaciliteter blevet godkendt af kunden, og det er første skridt på vejen mod en egentlig ordre.

Danionics har i de seneste år kørt med underskud, og indtil videre har den asiatiske joint venture ikke levet op til forventningerne. Selskabet regner dog med et break even i 2008 og overskud i 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093