23948sdkhjf

Dygtige teknikere er et must

Når en maskinproducent skal indbygge højteknologiske komponenter i maskinerne, er han ofte afhængig af underleverandørernes tekniske viden og service. Netop det omfattende branchekendskab og de dygtige teknikere fik KILDE A/S Automation til at vælge Omron som samarbejdspartner.
Hos maskin- og værktøjsfabrikken KILDE A/S Automation har man været vidne til en fantastisk teknologisk udvikling siden 1970, hvor S.F. Kilde grundlagde den vestjyske maskinfabrik. I takt med, at maskinerne er blevet mere komplicerede, er kravene til virksomhedens specialviden øget.

- Siden 1970 har vi fremstillet kundespecificerede specialmaskiner på højt teknisk niveau til dansk og udenlandsk industri. Vores ambition er gennem partnerskab at opnå den optimale løsning til kundens tilfredshed. Vi beskæftiger i dag 85 medarbejdere, heraf 27 ingeniører, beretter Ejnar D. Andersen, administrerende direktør i KILDE A/S Automation.

Kravene stiger
KILDE A/S udvikler og producerer produktionslinier, specialløsninger til samling, fyldning og pakning i blandt andet medicoindustrien, automatiseringsudstyr, overvågnings- og kontroludstyr, GuideOnLine, robotimplementering og optimering af bestående anlæg. KILDE A/S har egenproduktion af træbearbejdningsmaskiner og udvikler specialmaskiner til træindustrien i ind- og udland.

Når man lever af at effektivisere andre virksomheders produktion, er det essentielt, at de maskiner, man leverer, fungerer optimalt. Det kræver, at man som maskinproducent hele tiden holder sig orienteret om den nyeste teknologiske udvikling – for det forventer kunderne.

I takt med at kravene fra hans egne kunder er steget betragteligt gennem årene, har det været naturligt, at Ejnar D. Andersen selv har øget kravene til egne underleverandører. Og her er han ikke bleg for at indrømme, at det servicekoncept han har fundet hos samarbejdspartneren Omron har været helt perfekt.

- At kunne udvikle og fremstille højteknologiske maskiner kræver stor applikationsviden og dygtige teknikere. Omron bidrager med begge dele og er vores sparringspartner i valget af de rigtige servosystemer. Samtidig er vi garanteret et stort produktsortiment, hurtige leverancer, driftssikre produkter og verdensomspændende service ved at samarbejde med Omron, forklarer Ejnar D. Andersen.

30 års erfaring
Hos Omron har netop service og branchekendskab været nøglebegreber i samarbejdet med KILDE A/S Automation. Igennem 30 år har virksomheden produceret automationsprodukter og har samtidig omfattende ekspertise inden for automationsapplikationer. Derfor ved medarbejderne hos Omron, hvilke behov kunderne har, både hvad angår produktkvalitet og service.

Omron er en international virksomhed med hovedkvarter i Holland, og i Danmark har man kontorer i Køge og Århus. Udover automationsløsninger er virksomheden også repræsenteret inden for elektroniske komponenter og healtcare. Produktudvalget omfatter: fabriksautomatisering, sensorer og sikkerhed, motion control og frekvensomformere, industrikomponenter og visionsystemer.

Læs mere om Omron på http://www.omron-industrial.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063