23948sdkhjf

Borgmester på besøg hos Larko Magnet

Den nytilflyttede virksomhed Larko Magnet kunne for nylig byde Ballerups borgmester Jesper Würtzen og erhvervsudviklingschef Jette Rau velkommen på deres domicil i Skovlunde.
Under besøget kunne de to kommunale gæster høre mere om nichevirksomhedens fremtidige mål samt drøfte nye fælles muligheder og indsatser. Administrerende direktør, Lars Kobberholm, fortæller:

- Ballerup Kommune er kendt for deres omfattende erhvervsliv, og vi ville derfor gerne møde borgmesteren i egen person og høre nærmere om de initiativer, Ballerup Kommune kan tilbyde os som SMV.

Dette var borgmesteren ikke sen til at svare ja til.

- Jeg har været meget glad for at besøge Larko og glæder mig over, at de selv har inviteret til møde. Larko er en spændende virksomhed og deres lyst til at engagere sig i det lokale erhvervsliv er meget velkommen. Vi vil gerne arbejde tættere og tættere sammen med det lokale erhvervsliv for at forstå de behov, der er for samarbejde med kommunen, fortæller Jesper Würtzen.

Alt fra netværksmøder, sparring og ny erhvervspolitik til jobcentret, innovation og fremtidige tiltag var på dagsordenen. Erhvervsindsatsen i Ballerup Kommune står over for en større omprioritering i disse dage, hvilket de ser meget frem til hos Larko Magnet:

- Sparring med andre virksomheder og netværksmøder, hvor vi kan få ny viden og inspiration, er afgørende for os som virksomhed i konstant udvikling, udtaler marketingleder Elisabeth D. Kristensen.

- Hvis det er muligt at opnå et stærkt samarbejde på tværs af virksomhederne i kommunen, vil det i den grad kunne gøre en forskel for især SMV’erne. Vi vil kunne drage nytte af allerede afprøvede tiltag og dermed spare en masse unødig tid, hvis vi ikke alle behøver at opfinde den dybe tallerken, fortsætter Elisabeth Kristensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109