23948sdkhjf

Investeringer tynger ETK EMS-regnskab

Indtjeningen er dykket med 13,5 millioner kroner på grund af investeringer i organisationen.
ETK EMS Group har oplevet et dyk i indtjeningen i 2013/2014-regnskabet i forhold til forrige års regnskab.

De tre datterselskaber i Skanderborg, Thailand og Frederikssund har samlet haft en indtjening, der er gået 13,5 millioner kroner tilbage fra et resultat før koncerngoodwill på 17,6 millioner kroner til 4,1 millioner i 2013/2014, oplyser virksomheden.

- Regnskabet er som forventet. Vi har valgt at investere i organisationen, fordi vi mener, at der er et ekstremt behov for en konsolidering i markedet, fortæller Torben Drejer, der er COO og partner i ETK EMS Group, til Electronic Supply.

Ny IT-platform
Det seneste regnskabsår er derfor gået med at bygge på ledelsesorganisationen i såvel Danmark som Thailand. Salgsafdelingen har fået betydelige flere hestekræfter, og der er investeret i en ny IT-platform, som er optimal til at håndterer flere fabrikker. Nu er grundstrukturen på plads til fremtiden.

- Hele markedet kommer til at se anderledes ud om nogle få år, og nu er vores virksomhed trimmet og på plads til at gennemføre vores strategi, og det har vi kunne se i de sidste to-tre måneder, siger Torben Drejer, der også fortæller, at virksomheden har haft en god oplevelse med opkøbet af de to Zoma-fabrikker tilbage i november 2011.

Nyansættelser i Frederikssund
ETK EMS har i slutningen af 2014 overtaget Widexs produktion af tilbehørsserien DEX. På fabrikken i Frederikssund betyder det, at medarbejderstaben er gået markant frem, og siden november er fabrikken begyndt at køre en fuld skala produktion af Widex-produkterne.

- Vi arbejdede seks til otte måneder på aftalen, og afgørende blev vores set-up, hvor vi arbejder uafhængig af både tid og sted med nærhed til kunden og med produktionsmuligheder i et lavtlønsland. Vi har en unik mulighed i markedet, fordi kunderne efterspørger en EMS-producent på Sjælland med egenproduktion i et lavtlønsland, fortæller Torben Drejer om mulighederne for ETK EMS med fabrik i Thailand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08