23948sdkhjf

Nyudviklet robot skal sikre KOL-patienter bedre behandling

Region Hovedstaden, DTU og det private firma Pactor A/S er gået sammen om at udvikle en robot, der skal sikre patienter med KOL bedre behandling og samtidig spare plejepersonalet for rutineopgaver.
O2Matic er navnet på robotten, som de tre hospitaler i Region Hovedstanden, DTU og Pactor A/S barsler med i et offentlig-privat innovationsprojekt.

Omkring 400.000 danskere lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, og 40.000 har sygdommen i svær grad. Sygdommen er årligt skyld i 20.000 indlæggelser á gennemsnitligt fem dages varighed. Ilt er hjørnestenen i behandlingen, og det er afgørende for kvaliteten af behandlingen, at iltmætningen i blodet holdes inden for et bestemt, snævert interval. I dag foregår arbejdet manuelt, når sygeplejersker mange gange om dagen sørger for, at den enkelte patient får den rigtige dosis. Men det arbejde skal O2Matic nu være med til at lette.

Formålet med O2Matic er således at sikre patienterne den nødvendige og bedst mulige behandling og samtidig spare plejepersonalet for rutineopgaver. Robotten vil nemlig kunne overvåge og justere den livsvigtige behandling med ilt.

Stort potentiale
På verdensplan er der mere end 200 millioner KOL-patienter, og der findes i dag ikke et tilsvarende produkt, dermed er succespotentialet for O2Matic stort. O2Matic kan dog tidligst være på verdensmarkedet i 2016. Men allerede nu viser robotten gode resultater.

- Foreløbige resultater viser, at behandlingskvaliteten er højere end ved manuel regulering, siger Ejvind Frausing Hansen, overlæge i lungemedicin og projektleder på OPI-projektet.

Region Hovedstaden har foretaget en forsigtig beregning af, hvad en mere effektiv KOL-behandling med O2Matic kan betyde i Danmark. Status er, at der i dag bruges 100.000 sengedage årligt på KOL-indlæggelser. Med O2Matic skønnes det, at mindst hver tredje patient kan udskrives én dag tidligere. Det sparer 7.000 sengedage og ca. 25 mio. kr. Med O2Matic frigøres samtidig mindst 0,5 time pr. dag pr. patient for sygeplejerskerne. Det svarer til 50.000 timer årligt og ca. 12,5 mio. kr. Den samlede årlige besparelse er altså ifølge Region Hovedstaden mindst 37,5 mio. kr.

OPI-projektet har udviklet en prototype af det nye udstyr. DTU har leveret robotten, mens it-konsulenthuset Pactor A/S har stået for projektudvikling og kravspecifikation. Personale på Hvidovre, Gentofte og Herlev Hospitaler har bidraget med læge- og sygeplejefaglig viden og tests.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1