23948sdkhjf

Boeing indgår samarbejde med Immunesecurity

Aftalen skal hjælpe IT-sikkerhedsfirmaet med at vinde forretning på det globale marked.
Boeing og Immunesecurity har indgået en samarbejdsaftale, som skal lede det danske IT-sikkerhedsfirma frem til en NATO-certificering af LogPoint software-platformen. Samarbejdet er en del af Boeings industrisamarbejdsprogram i Danmark og vil åbne helt nye muligheder for Immunesecurity på det globale marked. Det skriver Immunesecurity i en pressemeddelelse.

- Ved at bringe Boeings ekspertise og know-how sammen med en innovativ virksomhed som Immunesecurity, kan vi hjælpe til med at skærpe Danmarks konkurrenceevne og skabe vækst og flere muligheder i forsvars- og sikkerhedsindustrien, siger Gwen Kopsie, der er Vice President for International Strategic Partnerships i Boeing Defense, Space & Security og tilføjer.

- Det er et strålende eksempel på, hvordan Boeing kan hjælpe med at skabe vækst i den danske industri i fremtiden.

Eneste danske sikkerhedsfirma
Som en del af aftalen vil Boeing hjælpe Immunesecurity med at forberede logpoint-platformen til en kvalitetscertificering efter standarden, der hedder Common Criteria for Information Technology Security Evaluation.
Målet er at opnå certificeringen Evaluation Assurance Level 3, som er en certificering, der ofte er nødvendig for at kunne levere cybersikkerhedsydelser i NATO-landene og andre nøglemarkeder. Immunesecurity vil i givet fald være Danmarks eneste IT-sikkerhedsfirma med denne certificering.

- Certificeringen er et afgørende skridt mod den fremtidige udvikling af Immunesecurity og LogPoint. Den vil gøre det muligt for os at byde ind på flere og større ordrer til myndigheder, sikkerheds- og efterretningssektoren samt store virksomheder i Danmark såvel som internationalt, siger Jesper Zerlang, der er administrerende direktør i Immunesecurity og tilføjer.

- Vi har store forventninger til samarbejdet med Boeing, som vil styrke logpoint-platformen afgørende og placere os blandt de førende leverandører på markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078