23948sdkhjf

Siemens klar til sidste test af 6 MW-mølle

Vindmølleproducenten har sammen med Scottish and Southern Energy rejst en færdig version af den gearløse SWT-6.0-154-vindmølle.
Vindmøllen er blevet installeret på Scottish and Southern Energy’s testsite Hunsterton vest for Glasgow. Her skal vindmøllen gennemgå de sidste tests, før den er klar til serieproduktion.

Installationen i Hunterston skal ses i sammenhæng med to 6 MW-vindmøller, som Siemens tidligere i år installerede sammen med Dong på Gunfleet Sands.

- Vi er stolte over at kunne installere en serieversion af vores 6 MW-vindmølle i Hunterston. Storbritannien bakker godt op omkring vores teknologi. Det er derfor, vi søger samarbejder med landets el-leverandører allerede i produktudviklingsfasen frem til idriftsættelse, siger Jan Kjærsgaard, CEO for EMEA Business Unit hos Siemens Wind Power.

Samtidig med samarbejdet med SSE har Siemens også udvidet sin egen tilstedeværelse i Storbritannien. I oktober har vindmølleproducenten åbnet en ny afdeling i Livingston ved Glasgow med 30 ansatte, der skal styre koncernens onshore projekter i England, Skotland og Irland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128