23948sdkhjf

OJ Electronics må vinke farvel til direktøren

Erik Damsgaard takker af som direktør hos OJ Electronics og overlader nøglerne til salgs- og marketingdirektøren

Efter 24 år på posten stopper Erik Damsgaard som direktør for elektronikvirksomheden OJ Electronics.

Læs også: Tung arv venter ny direktør: - Jeg beundrer hans evne til at tage beslutninger

Det oplyser Sønderborg-virksomheden i en pressemeddelelse.

Her lyder det, at han overlader ansvaret til virksomhedens salgs- og marketingdirektør, Anders Høgh-Skov, fra oktober.

- Vi er meget glade for, at Anders har valgt at takke ja til at stå i spidsen for OJ Electronics. Det er positivt, at han allerede er en del af virksomheden og derfor har været med til at udvikle og implementere den strategi, som fortsat skal være rettesnoren for den kommercielle succes, udtaler Christian Wehrle, der er bestyrelsesformand for Bitzer Group, der ejer OJ Electronics.

Skal fortsætte arbejde i eget navn

Med det tyske ejerskab, der trådte i kraft i fjor, var det først planen, at OJ Electronics skulle integreres under Bitzer-navnet, men den proces er blevet lavet om, så OJ fortsætter i eget navn under Bitzer.

Læs også: Nyt om navne: Teknik-entusiast på plads i det sønderjyske

I pressemeddelelsen takker Christian Wehrle Erik Damsgaard for hans indsats under den proces, og nu ser Anders Høgh-Skov frem til at tage fat på næste del af arbejdet.

- Jeg ser frem til at tage tråden op og fortsætte det gode arbejde i OJ i tæt samarbejde med Bitzer Electronics og resten af ​​Bitzer-koncernen. Jeg vil følge den samme strategiske retning med fokus på vækst, lønsomhed og fastholdelse af OJ Electronics som en Sønderborg-baseret virksomhed. En virksomhed, som i udpræget grad bygger på et fantastisk hold af dedikerede medarbejdere, højt fokus på innovation, dyb applikationsviden, en benchmarking supply chain og meget stærke kunderelationer, udtaler Anders Høgh-Skov i pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.093