23948sdkhjf

12 meter høj robot passer japanske jernbaner

Et jernbaneselskab i Japan er begyndt at anvende en kæmpe robot til vedligehold

Den ligner noget fra en tvivlsom actionfilm fra 1980'erne, men er mere en slags gartner eller pedel.

I Japan vil selskabet West Japan Railways i denne måned tage en ny og 12 meter høj menneskelignende robot i brug til vedligehold af jernbanerne. Robotten har et hoved, der mest minder om Wall-E fra Disney/Pixar-filmen og kan løfte op til 40 kg.

Ifølge The Japan Times kan robotten anvendes til alt fra malerarbejde til at save grene af træer langs jernbanen. Teknologien skal på sigt gøre det ud for landets aldrende befolkning, lyder det ifølge mediet.

- I fremtiden håber vi at bruge maskiner til alle former for vedligeholdelsesoperationer af vores infrastruktur, udtalte virksomhedens præsident, Kazuaki Hasegawa, under en nylig pressekonference ifølge nyhedsbureauet AFP.

Robotten er monteret på en lastbil, der kan kører på skinnerne. En operatør styrer maskinen med VR-lignende briller og kan sidde på sikker afstand i førerhuset af lastbilen.

Se AFP-video af den japanske kæmperobot:

Japan deploys humanoid robot for railway maintenance | AFP

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078