23948sdkhjf

Elbiler og chips var lyspunkter i skuffende år hos Universal Robots

2023 var generelt et sløjt år for den danske producent af kollaborative robotter, Universal Robots. Omsætningen faldt med 7 procent til 2,1 mia. kr. Det skriver Finans.

Med til historien hører dog, at fjerde kvartal blev det bedste nogensinde for robotproducenten, men det ændrer ikke på, at specielt de traditionelle industrielle kunder købte færre robotter end vanligt i 2023.

Kommerciel direktør Stacey Moser kan dog også finde solstrålehistorier i året. Nye brancher begynder nemlig i stigende grad at aftage de fynske robotter, og hun nævner producenter af elbiler som et eksempel.

- Test af batterier, kvalitetskontrol og genbrug af batterier er ved at blive nye, store markeder for os. Så vi så god vækst der, hvor fokus ligger på elbiler, siger Stacey Moser til Finans.

Hun nævner også chipindustrien, som i kølvandet på coronakrisen er blevet en prioriteret industri i Europa og USA. Her bliver Universal Robots’ robotter blandt andet brugt til kvalitetskontrol.

Universal Robots A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 2.115,7 2.285,9
Bruttofortjeneste 1.064,9 1.190,4
Resultat af primær drift 211,0 340,0
Resultat før skat 201,4 342,7
Årets resultat 152,9 274,7
Balancestatus 1.799,8 1.269,7
Egenkapital 887,4 736,7
Antal ansatte 937 744
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.428