23948sdkhjf

Medstifter forlader robotkomet

I 2022 grundlagde de tre maskinmesterstuderende Bjørn Hansen, Jannek Baldauf Høier og Patrick Kjær robotvirksomheden RoboE sammen med de to studerende på Erhvervsakademi Aarhus; Andreas Stensig og Mette Nordensgaard Dam Nielsen.

Nu har Andreas Stensig valgt at forlade virksomheden og har solgt sin ejerandel til de øvrige ejere til 1 kr. Det skriver Erhvervplus.

- Det har været en af de sværeste beslutninger i mit liv, men jeg havde ikke mig selv med i projektet længere, jeg var ikke glad i min hverdag, og min motivation var ikke lige så høj. Jeg følte ikke, at robotter og metalindustrien var den rette for mig, så det var den rigtige beslutning - også over for de andre i virksomheden, siger Andreas Stensig til Erhvervplus.

Han er nu i stedet startet i en stilling som projektleder i en IT-virksomhed.

RoboE udvikler et end of arm-tool til automatisering af gevindskæring, hovedsageligt til laserskårede emner i metal. Værktøjet skal bruges hos SMV’er, hvor det ikke kan betale sig at investere i en CNC-maskine til gevindskæring, og arbejdet derfor ofte foregår manuelt.

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.48