Rusland masseinvesterer i elektronik
Rusland forventer i løbet af de næste fem år at investere 1 billion dollars i elektronikindustrien. De vil reducere landets import af elektronik og vil derfor etablere en indenlandsk base.
Det er intentionen, at Rusland selv skal kunne udvikle og fremstille elektronik, og staten forventer at det russiske militær vil være en stor kunde til det nye foretagende.
- I 2015 skal Rusland selv levere 50 pct. af elektronikordrerne til forsvarsindustrien, udtaler Viktor Khristenko, der er minister inden for området industri og energi til elektronikmagasinet.
Det bliver fortrinsvis militær, information og økonomi, den russiske elektronikindustri vil fokusere på.