Fabriks-IT i fokus på årets WonderWorld
WonderWorld 2006 afholdes i Stockholm den 5.-6. oktober. Microsoft er sponsor for Wonderwares konference, hvor fokus er IT-udfordringer hos større produktionsvirksomheder.
Det er muligt, at software til styring af fabrikker og til integration af fabrikssystemer med virksomheders ERP-løsninger ikke umiddelbart lyder særligt sexy. Men for fagfolk, der dagligt slås med it-udfordringerne hos større produktionsvirksomheder, er denne type software lige så spændende som en ny grafikpakke for en designer eller et nyt regneark for en økonomimand.
Verdens førende på dette særlige felt er Wonderware, der står for årets nordiske begivenhed med sin WonderWorld konference. Det forventes, at adskillelige hundrede fagfolk fra Danmark, Norge og Sverige vil udveksle erfaringer på konferencen, hvor det samtidig er muligt at møde eksperterne på helt tæt hold.
- Efter en årrække år, hvor vi ikke rigtigt er kommet ud af startblokkene, er der for alvor kommet fart på Wonderware på det nordiske marked. Vi har solid fremgang i alle tre nordiske lande, hvor vi har tocifrede vækstrater. På WonderWorld har vi vigtige nyheder at vise, når det gælder optimering af fabrikker og administrative løsninger, forklarer Christopher Ashworth, der er managing director for Wonderware Scandinavia.
- Hvis en produktionsvirksomhed skal være konkurrencedygtig i det 21. århundrede, skal den reagere hurtigt og få strømlinet sine fabriksoperationer som en integreret del af den overordnede forretningsstrategi. Hvordan man gør det, bliver vist på WonderWorld, fortsætter Christopher Ashworth.
Microsoft er hovedsponsor for WonderWorld 2006 og leverer en af konferencens hovedtalere med Lorenzo Pengo, der er managing director for Manufacturing Industries hos Microsoft. En anden hovedtaler er vice president Bob Mick fra det internationale analyse- og rådgivningsfirma ARC.
Få yderligere oplysninger på konferencens officielle website
Kilde: Teknik og Viden - Det Digitale Fagblad