WirTek nu rustet til internationalisering
Over 160 nye aktionærer har gjort det muligt for WirTek at følge sin vækst- og internationaliseringsstrategi. Aktietegningen, der lyder på 541.303 stk., har sikret WirTek notering på First North.
- Vi er stolte over den tillid investorerne har vist os – en tillid vi vil gøre alt for at bibeholde, når vi nu for alvor sætter vind i sejlene og forfølger vores målsætning om at blive globalt førende inden for udvikling af software til mobil telekommunikation, udtaler Michael Aaen i en pressemeddelelse.
WirTek tog allerede tidligere i år et vigtigt skridt i retning mod internationalisering og vækst med etableringen af et nearshore udviklingscenter i Rumænien. Med tilførslen af ny kapital er det nu muligt for WirTek at forfølge de ambitiøse planer for fremtiden med blandt andet etablering af salgs- og projektkontorer i Europa og fortsat udvikling og opbygning af det rumænske udviklingscenter.
Første handelsdag på First North bliver torsdag d. 29. juni 2006.
Kilde: Pressemeddelelse fra Wirtek. http://www.wirtek.com