Develco og Texim Europe indgår samarbejde
Develco er netop udnævnt til strategisk samarbejdspartner af Texim Europe.
Aftalen indebærer, at Develco fremover skal levere kompetencer inden for elektronik- og softwareudvikling i projekter, der også inkluderer Texims produkter i Jylland.
Fordele ved udbud og pris
Aftalen med Develco passer godt ind i Texim Europe’s services inden for embedded løsningssalg. Firmaet udbyder en bred palette af teknologirelaterede komponenter og moduler, og her er Develco et godt kort på hånden, når det gælder højt specialiserede ingeniørkompetencer i Jylland.
- For Texim som teknisk global distributør med fokus på embedded, display og wireless løsninger ser vi et perfekt match mellem Develco og Texim. Hermed opnår kunden de globale fordele ved udbud og pris med en høj lokal udviklingskompetence, siger Texims nordiske salgsdirektør, Jeff Iversen Mankvard.
Salgsdirektøren vægter derudover den fleksibilitet og hastighed, som aftalen medfører:
- Specielt i områder som embedded ARM løsninger med eksempelvis TechNexion’s nye EDM format er det yderst vigtigt også at kunne yde hurtig udviklingshjælp i nærområdet, så der kan tilbydes en optimal løsning til kunden. For at kunne opnå dette, er det vigtigt at have forståelse for hele systemet og ikke bare de enkelte komponenter og delelementer.
Nye muligheder for udvikling
Også Develco ser store muligheder i samarbejdet.
- Kontrakten med Texim Europe et vigtigt led i udførelsen af vores strategi inden for udvikling af elektronik og embedded software, siger Develcos salgschef, Mogens Durup Nielsen og fortsætter:
- Develco kan på baggrund af denne aftale skabe merværdi for vores kunder i forhold til de produkter, som Texim har. Det betyder bl.a., at vi nu har mulighed for at give endnu bedre priser i vores tilbud, hvori Texim's produkter indgår.
For Texim Europe betyder aftalen en nem og smidig adgang til eksperter inden for software, hardware og projektledelse. Begge firmaer arbejder med embedded løsninger, herunder trådløs kommunikation og produkter med fokus på lavt strømforbrug.