IT-drift for kunderne gav flot resultat
IT-virksomheden DIR A/S har succes med at levere outsourcing af IT-drift som fleksibel pakkeløsning. Så meget, at virksomheden nu kan præsentere et flot resultat for 2005.
Konceptet blev øjeblikkelig en succes, for nu kunne disse firmaer slippe for intern serverdrift med alt, hvad det indebærer af gentagne hardware-investeringer, licensproblematikker, vedligeholdelse af IT-kompetencer etc.
- Vort overskud i 2005 blev på 568 t.kr efter skat, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af de massive investeringer, der er foretaget i firmaet, oplyser adm. direktør Vibeke Hansen fra DIR, som også fortæller, at man netop nu er ved at opføre vel nok Danmarks mest moderne datacenter.
Centret, som ligger i Skejby, vil mangedoble virksomhedens kapacitet, når det åbner her i slutningen af året.
Virksomheden DIR A/S har stor erfaring med drift af forskellige platforme og en lang række applikationer, herunder Citrix, ERP, Microsoft Exchange Server, Microsoft SQL Server og fungerer i dag som outsourcing partner for et bredt udsnit af det danske erhvervsliv.
Kilde: Pressemeddelelse fra DIR A/S