23948sdkhjf

Succes-selskab får børsbøde for deling af insiderviden

Rettelse: I første udgave af artiklen fremgik det af artiklens rubrik, at Chemometec havde fået en bøde for insiderhandel. Det er ikke tilfældet, og rubrikken er ændret til, at selskabet har modtaget en bøde for deling af insiderviden.

I efteråret lød det fra medico-virksomheden Chemometec, at der ved en fejl var blevet delt insiderinformationer omkring et kommende regnskab til en række kunder.

Efter godt et halvt år har Fondsbørsen nu taget stilling til sagen.

Nasdaqs disciplinærkomité er kommet frem til, at selskabet skal betale en afgift svarende til ét års gebyr for optagelse til handel, hvilket udgør 750.000 kroner.

Det fremgår af en meddelelse fra Nasdaq.

En misforståelse

Sagen startede 14. september i fjor - dagen før offentliggørelsen af årsrapporten for 2021/2022-regnskabsåret.

Her sendte ledelsen i Chemometec kl. 8:30 en powerpoint-præsentation til en gruppe kunder i en bank forud for et investormøde senere på dagen.

Cirka 11:45 blev powerpoint-præsentationen sendt til de registrerede mødedeltagere, og lidt efter middag blev Chemometec gjort opmærksom på, at der var insideroplysninger i dokumentet.

Delingen af insiderviden skete på baggrund af en misforståelse, lyder det i afgørelsen.

"Fremsendelsen beroede på en fejl, idet selskabets CEO ikke var opmærksom på, at forventningerne ikke tidligere havde været offentliggjort," lyder det i afgørelsen.

Afgiften på 750.000 kroner doneres til Nasdaq Nordic Foundation for at fremme fondens formål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079