Cabcongroup indgår partnerskab med Mini-Circuits
Distributørvirksomheden Cabcongroup A/S er stolte af at kunne meddele, at virksomheden nu, som en del af Milexia Group, har indgået et strategisk partnerskab med Mini-Circuits, en global leder inden for RF-, mikrobølge- og millimeterbølgeprodukter.
Cabcongroup, der i juni 2024 blev en del af den europæiske virksomhed Milexia Group, fortsætter med at udvide sine forretningsaktiviteter og styrke sin tilstedeværelse i Norden. I oktober 2024 annoncerede virksomheden stolt sit nye partnerskab med den verdensomspændende og foretrukne leverandør, Mini-Circuits. Dette samarbejde åbner op for, at virksomheden nu kan tilbyde avancerede RF-løsninger til kunder i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Baltikum.
Mini-Circuits: En global leder inden for RF-teknologi
Grundlagt i 1968 i USA er Mini-Circuits en førende leverandør af innovative RF/Microwave- løsninger til nogle af verdens mest krævende industrier. Fra kommunikationsnetværk og kritiske nationale sikkerhedssystemer til livsvigtig diagnostisk billedbehandling og meget mere understøtter de verdens mest innovative selskaber i at udvikle hurtigere, smartere og bedre løsninger til dagens og fremtidens RF-teknologi. Over 20.000 kunder vælger Mini-Circuits på grund af deres høje kvalitetsstandarder, avancerede design- og produktionskapaciteter, omfattende salgs- og applikationssupport samt en pålidelig forsyningskæde.
Med hovedkvarter i Brooklyn, New York, samt design-, produktions- og salgsfaciliteter verden over er Mini-Circuits en hurtigt voksende virksomhed, der stadig prioriterer at opretholde stærke relationer med medarbejdere, kunder, leverandører og partnere. Mini-Circuits tilbyder en af branchens bredeste MMIC-porteføljer, der omfatter ti produktkategorier med applikationer fra DC til 72 GHz, og de fortsætter med at investere i nye teknologier til næste generations applikationer. Med mere end 10.000 aktive modeller fordelt på 27 produktlinjer har de opbygget branchens tillid siden 1968.
Mini-Circuits er et stærkt brand, men er kun det første agentur inden for denne produktgruppe for Cabcongroup.
Styrket tilstedeværelse og lokal support i Norden og Baltikum
Med det nye partnerskab mellem Mini-Circuits og Cabcongroup styrkes tilstedeværelsen i Norden og Baltikum gennem både salgs- og teknisk support. Samarbejdet gør det muligt at fokusere på regionen, hvor kunderne nu kan få adgang til skræddersyede løsninger med lokal support.
Cabcongroup mener, at værdi skabes, når individuelle behov opfyldes. Derfor fokuserer de altid på relationer og forståelse. Virksomheden ønsker at møde deres kunder og partnere præcist, hvor de er, og dermed fastsætte de bedste vilkår for et samarbejde. De værdsætter hurtig og personlig service for alle kundehenvendelser.
Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Danmark og Hong Kong samt salgskontorer i Sverige, Norge og Finland. Desuden åbnede de den 1. december for teknisk support med en Field Application Engineer inden for RF/Microwave. Den lokale tilstedeværelse gør det muligt for dem at reagere hurtigt og præcist på kundernes behov, uanset om det handler om teknisk rådgivning, tilpasning af produkter, ordre eller leveringstider. Ved at arbejde tæt sammen med deres kunder sikrer virksomheden, at løsningerne tilpasses deres specifikke projekter, og at de kan give teknisk support hurtigst muligt.
Skræddersyede løsninger til fremtidens elektronik
Mini-Circuits’ omfattende portefølje indenfor RF/Mikrobølge-løsninger er designet til at opfylde de højeste præstationskrav og anvendes i nogle af de mest krævende og vitale industrier, herunder kommunikationsnetværk, nationale sikkerhedssystemer og medicinsk teknologi. Mini-Circuits’ produkter understøtter innovation og teknologisk fremskridt på tværs af flere sektorer og skaber løsninger, der bidrager til udviklingen af avancerede teknologier.
Med partnerskabet mellem Cabcongroup og Mini-Circuits er virksomheden nu bedre rustet til at levere enestående værdi til deres kunder og støtte projekter med avancerede teknologier og produkter, der sætter nye standarder for ydeevne og brugervenlighed. Cabcongroup ser frem til at tilbyde disse avancerede løsninger til sine kunder og styrke sin position som en førende leverandør af PEMCO samt RF/Microwave i Norden og Baltikum.
Kontakt dem gerne for teknisk information eller forespørgsler vedrørende Mini-Circuits ved at besøge deres hjemmeside, eller hold dig opdateret med virksomhedens nyeste opdateringer og spændende rejse i Norden ved at følge dem på LinkedIn.