Succesen fortsæter
Mekoprint Seritronic modtager prisen Succesvirksomhed for fjerde år i træk.
Fire gange i træk. Så mange gange er Mekoprint Seritronic kåret som Sucessvirksomhed i Nordjylland af BDO og Spar Nord. Det er en stor anerkendelse at se resultatet af den strategi, som bliver ført ud i livet af alle fra Mekoprint Seritronic. Udover en anerkendelse er det også symptomatisk for det power house, som Mekoprint Seritronic har udviklet sig til i elektronikbranchen.
- Vi er enormt stolte af denne pris og at vi for fjerde gang i træk bliver anerkendt for at være en succesfuld virksomhed. Prisen er et symbol på at vi udvikler os i den rigtige retning og er et resultat, som særdeles skyldes gode kunder og engagerede og dygtige medarbejdere.
Hans Henrik Pedersen, CCO Mekoprint Seritronic
Og selvom succesen har været fremragende de seneste år for Mekoprint Seritronic, ser fremtiden ud til at byde på mere. Med en masse spændende projekter, nye muligheder i Mekoprint koncernen og opkøb, er der massere af spændende udvikling at se frem til.
- Vi ser samtidig rigtigt positivt på fremtiden. I 2024 har vi oplevet en positiv tendens hos vores kunder, med en masse spændende projekter. Samtidig har opkøbet af Metalwo givet os et boost, som vi varetager i vores produktion nu.
Hans Henrik Pedersen, CCO Mekoprint Seritronic
Mekoprint Seritronic har særligt fokus på kundetilpassede totalløsninger indenfor betjeningspaneler og HMI. Mekoprint Seritronics udvikling baserer sig på et tæt samarbejde med kunder om nye produkter og udvikling. En udvikling der giver kunden nye muligheder for en optimeret supply chain og et værditilbud med spændende produktkombinationer.
Hvad er prisen Succesvirksomhed?
”Erhvervsprisen ’Succesvirksomhed’ anerkender danske virksomheder med mellem 10 og 1.500 årsværk.
For at komme i betragtning til at modtage prisen skal virksomhederne opfylde en række kriterier. Vores udvælgelse baserer sig på antal ansatte og tre centrale nøgletal: Resultat før skat, egenkapital og soliditet.”
En succesvirksomhed skal som minimum kunne præsentere:
- Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
- Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
- Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
- Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag.
Læs mere om succesvirksomhed:
Succesvirksomhed