23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny rapport afslører udfordringer for tovejsopladning af elbiler i Europa

Mere fleksibilitet i elnettet kan føre til betydelige klimagevinster i Europa – faktisk kan intelligent udnyttelse af batterier til elbiler indbringe hele 9,9 milliarder euro fra 2030. Det afslører en ny rapport.

København, den 24. juni 2024 – Tovejsopladning af elbiler (V2X) og intelligente energilagringssystemer er afgørende for Europas grønne omstilling. Det viser en ny rapport fra smartEN og DNV foretaget på vegne af Eaton. 

Rapporten er den første af sin art og tager temperaturen på udviklingen af det europæiske elbil-marked og gør status over tovejsopladning (V2X) i Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Norge, Holland, Polen, Sverige og Spanien.

Den konkluderer, at V2X kan give fordele på 9,9 milliarder euro i EU inden 2030. Trods de positive økonomiske udsigter viser rapporten dog, at kun Storbritannien, Frankrig og Holland har fuldt fungerende fleksibilitetsmarkeder for V2X-teknologi.

Ifølge Nick Luitwieler, direktør hos Eaton Danmark, er dette problematisk, da det hindrer en bred anvendelse af V2X-teknologien, der både rummer store økonomiske og klimamæssige potentialer: 

”Vi kan ikke længere kun satse på de store forsyningsanlæg, når det kommer til at tackle vores stigende behov for energilagring i overgangen til ren energi. Fremtidens energisystemer kommer i høj grad til at hvile på fleksible teknologier som V2X. Men det kræver politisk støtte og ikke mindst, at virksomheder og forbrugere får klarhed om de langsigtede planer for tovejsopladningen i Europa,” siger Nick Luitwieler, direktør hos Eaton Danmark. 

Rapporten peger på flere udfordringer for tovejsopladning, herunder manglen på en fælles EU-ramme, dobbeltbeskatning af energi, begrænset adgang til elmarkedet og udynamiske priser. 

Den advarer også om, at manglen på en klar V2X-implementeringsplan kan føre til betydeligt energispild, da europæiske elbilbatterier kan være uudnyttede op til 90 procent af tiden.

Høj smartmåler- og elbilsandel i Danmark baner vejen for V2X 
Zoomer man ind på rapportens lokale konklusioner, skiller Danmark sig positivt ud i forhold til at implementere smarte målere. Sammen med Italien, Spanien, Norge og Sverige har Danmark opnået næsten 100 procent udrulning af smarte målere, hvilket giver forbrugerne adgang til elprisernes udviklingen, som igen skaber grobund for at indføre V2X.

I det hele taget peger rapporten på, at Danmark viser gode takter i overgangen til V2X-teknologien – både når det gælder andelen af elbiler og gunstig ladeinfrastruktur. 

Når det gælder elbiludbredelsen, indtager Danmark sammen med Holland en flot andenplads over flest nysolgte elbiler i Europa med en elbilsandel på henholdsvis 38 og 36 procent. Norge ligger fortsat helt i front med 88 procent elbiler blandt nysolgte biler.

Desuden er V2X-teknologier tilladt i det danske energimarked, selv om der endnu ikke er tale om implementering i fuld skala. Dog er den danske dobbeltbeskatning på energilagring ifølge rapporten fortsat en barriere for fuld udrulning.

Rapporten er udarbejdet af smartEn og DNV med støtte fra Eaton, Enel X, ev energy, Octopus Energy, The Mobility House, Elli og tiko.

Læs hele rapporten her.  

Eaton
Generatorvej 8C
2860 Søborg
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10130352
P nummer: 1008653328

Kontaktperson

JG
Jette Grønberg
Marketing Manager
+45 40947297 jettegronberg@eaton.com

Send til en kollega

0.046