Det er næsten umuligt at deltage i den offentlige debat uden at ”AI” – eller kunstig intelligens – dukker op i samtalen. På den måde bliver AI til en trend snarere end et værktøj, og med den drejning opstår der også en stor risiko for enten fejlagtig brug – eller direkte misbrug.

Blandt de store problemer ved den tro, at AI kan løse alle problemer, er dels en eksplosiv vækst i energiforbruget i takt med, at stadigt flere anvender AI, dels et ønske om regulering af brugen af AI. Problemet er bare, at hackerne ikke venter på reguleringen, og flere hacker-grupper anvender allerede i dag AI-værktøjer som WormGPT 3.0 til at scanne små og mellemstore virksomheder for følsomheder i deres cyberforsvar.

På Elektronikmessen vil både udstillere og konferencedeltagere fokusere på AI, både mulighederne og truslerne. I takt med, at stort set alle produkter i dag får tilføjet netværksfunktionalitet som en vigtig del af produktets kommercielle værdi – som afregning af ydelser eller opgraderinger i felten – så vil det være logisk at tænke AI flyttet ud i edgen af IoT-netværket – altså i selve systemets fysiske front-end.

Hermed opstår de to ovennævnte problemer: En beslutning baseret på kunstig intelligens er ekstremt ressourcekrævende, og mange taler om, at en AI-sondring i edgen kræver mellem 500 og 1.000 Teraflops, hvilket er mere regnekraft, end NASA havde til rådighed ved starten af Rumfærge-programmet. Og trods en hastigt forbedret effektivitet af processorerne i IoT-produkternes edge, så vil en generel udbredelse af AI-funktioner til alle edge-komponenter give en vækst i energiforbruget til elektronikkens mange løsninger i et omfang, energisektoren slet ikke er i stand til at levere.

Tænk sikkerhed ind i designet
AI’s sorte side er, at milliarder af IoT yderpunkter med adgang til oplysninger om såvel brugere som leverandører er en pivåben bagindgang for hackerne, og er hackerne først inde i edgen, så er vejen til cloud-serverne ikke særlig lang.

Der bliver sjældent tænkt tilstrækkeligt i cybersikkerhed i selve edgen, og det ved man i hacker-miljøet. De milliarder af angrebspunkter er ikke i kraft af det store antal en beskyttelse, men nærmest det modsatte. Når først hackere anvender AI-værktøjer til angreb på IoT-miljøet, så finder værktøjerne selv de svage punkter – og hackere har ingen følelser over for ”uskyldige ofre” i forhold til økonomisk- eller IP-kriminalitet (afluring af intellektuel ejendom). De tager bredt alle som gidsler.

Heldigvis kan man fra cyberforsvarets side bruge AI lige så aktivt til beskyttelse af netværk, applikationer, viden, økonomi og ejendom samt ikke mindst troværdighed for en given virksomhed. Sikkerheden skal tænkes ind i elektronikkens design fra starten, og det vil adskillige udstillere på E-24 kunne fortælle mere om. Det handler om at gøre systemernes svage punkter så robuste som overhovedet muligt i forhold til cyberangreb, og AI kan i den forbindelse bruges til at scanne trafikken i edgen for eksempelvis en afvigende brug af passwords.

Kunstig intelligens får elektronikken, hardware og IT-miljøet til at smelte tættere sammen, og derfor er det klogt at besøge udstillerne på E-24 for at se, hvordan fremtidens elektronik kan blive så sikker, robust og bæredygtig som overhovedet muligt.

Besøg E-24 fra den 3. – 5. september på Odense Congress Center, og se selv mulighederne hos alle udstillere lige fra startups til etablerede, store design-, komponent- produktions- og testvirksomheder på markedet.