Danske kvantevirksomheder indtager London
Danske kvantevirksomheder er på vej mod internationale højder, og med støtte gennem den danske regerings nationale kvantestrategi er mulighederne enorme. Antallet af kvantevirksomheder i Danmark har oplevet en betydelig vækst de seneste år, hvor de danske virksomheder har gjort sig særligt konkurrencedygtige inden for produktion og udbredelse af kvalificeret kvantehardware og -software til anvendelse i forskellige industrier samt inden for forskning og uddannelse.
Interessen for den danske kvanteindustri var da heller ikke til at tage fejl af på den globale kvantekonference Quantum. Tech. 2023 i London tilbage i september. Her deltog en dansk delegation i et 3-dages program med fokus på fremtidigt samarbejde på tværs af sektorer i Storbritannien.
Over 400 deltagere fra kvantesamfundet deltog for at diskutere den praktiske anvendelse af kvanteteknologi inden for sektorer som finans, space, life science og energi. Programmet bestod også af unikke muligheder i form af en networking reception i den danske ambassadørs residens og et besøg på Harwell Campus' Quantum Cluster.
Ønsker du at være del af den danske kvantedelegation i 2024, eller blot at høre mere om mulighederne? Så kontakt endelig Ilana Krasnik eller Joachim Bjørkmann fra The Trade Council på den danske ambassade i London.
👉 Læs hele artiklen om den danske kvantedelegation i London her.