23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Automatisering og ansvarlighed sikrer fremtiden for ejerledet glasfirma

Mirit Glas holder 30+70=100 års jubilæum 1. september. Det er et firma i løbende forandring, som har bevæget sig langt fra udgangspunktet; fra leverandør af håndskåret hærdet glas til 50'ernes tv-apparater til i dag, hvor virksomheden leverer ordreproduceret specialglas til en lang række industrier – produceret med hjælp fra robotter og højpræcisionsmaskiner.

Det er 30 år siden direktør Jens Milbrat startede i familiefirmaet, Mirit Glas,, og at det samtidig er 70 år siden Mirit Glas så dagens lys som Danmarks første producent af hærdet glas. Et jubilæum, der er blevet en realitet, fordi Mirit Glas har formået at tilpasse sig kundernes krav og ønsker.

"Det er en balance at forny en virksomhed med respekt for, hvor vi kommer fra," indrømmer Jens Milbrat. Som direktør har han siden 2008, hvor han overtog virksomheden sammen med sin bror, stået i spidsen for en omfattende modernisering, hvor avancerede CNC-maskiner og robotter nu er en integreret del af virksomhedens hverdag.

Men det handler ikke kun om at automatisere og udnytte ny teknologi for den ejerledede virksomhed. Der er blevet grebet i værktøjskassen for også at bevare værdierne. Blandt andet ved at lade sig inspirere af FN's verdensmål og arbejde på en strategi for bæredygtighed, som anerkender virksomhedens begrænsninger med hensyn til højt energiforbrug. "At kalde os en 'grøn virksomhed' ville ikke være retvisende. Det ville være greenwashing. Vi arbejder på at blive så grønne, som det er muligt for en glasproducent at være," understreger Jens Milbrat.

Dette fokus har reduceret både elforbrug og vandforbrug betydeligt, samtidig med at stort set alle miljøfarlige kemikalier er blevet renset væk fra produktionen.

En væsentlig del af virksomhedens DNA er beslutningen om at fastholde produktionen i Danmark. Det er en strategisk beslutning, der ikke blot er i tråd med tidsånden, men også forankrer Mirit Glas i det lokale samfund.

"Lokal produktion er en del af vores identitet som en ejerledet, familiedrevet virksomhed," forklarer Milbrat.

Med tanken om at være en integreret del af lokalsamfundet er socialt ansvar også på dagsordenen. Med ansatte i flexjob og voksenlærlingepladser har Mirit Glas bevist, at man kan kombinere vækst med sociale værdier.

"Vores folk er vores vigtigste ressource, og deres trivsel er altafgørende for os," tilføjer Milbrat.

Han understreger, at balancen mellem innovation, bæredygtighed og socialt ansvar er vigtig – måske især for en ejerledet virksomhed – for at sikre, at virksomheden lever op til tidens krav. Som Mirit Glas gjorde i 1953. Som virksomheden gør i 2023 – og gerne i 2053 og fremover.

Læs mere her

Mirit Glas A/S
Marielundvej 37 D - 1.sal
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31170508

Kontaktperson

JS
Johan Stenfeldt
js@mirit.dk

Send til en kollega

0.063