1. Forbedret energistyring
Den europæiske energimangel der opstod i kølvandet på den stigende efterspørgsel på strøm under pandemien, er blevet forstærket af krigen i Ukraine. 

Samtidig har inflationen sendt både renter og priserne i vejret og gjort det dyrere at være dansker. Både den danske regering og EU har gennem det seneste år gennemført tiltag, der skal sikre energiforsyningen og forbedre energieffektiviteten i bygninger og byer. For ejendomsbranchen betyder det, at vi skal finde nye måder at forvalte energien mere effektivt på.

Allerede nu ser vi fx en øget efterspørgsel på energilagringssystemer, der giver virksomheder og husejere mulighed for at lagre elektricitet og først bruge den, når behovet opstår. Det giver mulighed for bedre at udnytte brugen af strøm fra af vedvarende energikilder, da bygninger kan gemme overskydende vind- og solenergi til de tidspunkter, hvor vinden ikke blæser eller solen ikke skinner.  

Disse nye energiforbrugsmønstre er allerede taget i brug flere steder i Europa og vil kun tage yderligere tage fart hen over de næste år.

2. Regulative frister skubber til mere handling
Det er ikke kun økonomisk rationale, men også lovbestemte tidsfrister, der driver de energireducerende tiltag. Og indsatsen for at overholde tidsfristerne vil intensiveres i løbet 2023. Samtlige EU-medlemslande har fået til opgave at implementere Fit for 55-lovpakken, der skal reducere drivhusgasudledningerne med 55 procent inden 2030. 

Nogle krav blev endda justeret opad i 2022 for at understøtte REPowerEU-initiativet – et initiativ der skal fremskynde Europas fremskridt mod energisikkerhed ved blandt andet gennem øget produktion af energi fra vedvarende energikilder.

Det kommer til at gøre 2023 til et afgørende år, hvor ejendoms- og byggesektoren skal finde ud af, hvordan de reducerer deres energiforbrug og CO2-udledninger bedst muligt.

3. Elbiler understøtter vedvarende energi
Det kan virke modsatrettet, at opladningsinfrastrukturen til elbiler kan øge energieffektiviteten – men det er præcis, det der sker. Takket være sektorkobling, hvor energiproduktion og energiforbrug hænger tættere sammen, og dermed bruger den vedvarende energi mere effektivt. Et eksempel på det er "Buildings-as-a-grid", hvor bygninger ved hjælp af intelligente energisystemer gøres til selvstændige mikro-energicentre. 

Her kan smarte EV-ladeløsninger fx måle og fordele strømmen mest optimalt mellem ladestanderne og bygningens øvrige forbrugspunkter.

Fremadrettet vil alt fra større kontorbygninger, parkeringshuse eller beboelsesejendomme tage tiltag som disse til sig i takt med, at slutdatoen for udfasning af benzin- og dieselbiler nærmer sig. 

I samme ombæring vil presset for at tillade tovejs-opladning stige overfor de nationale elnet. For ud over at fordele strømmen mere gunstigt i større bygninger vil moderne EV-ladeløsninger også give ejendomsejerne mulighed for at tjene penge ved at sælge overskydende strøm fra fx solceller på taget retur til elnettet.

4. Renovering spiller en central rolle i energiomstillingen
I dag er cirka 35 procent af EU's bygninger mere end 50 år gamle, mens næsten 75 procent af bygningsmassen anses for at være energiineffektiv. Samme billede gør sig gældende i Danmark. En analyse af kommunale bygninger fra Dansk Industri viser, at over 60 procent af danske skoler, rådhuse og sportshaller har dårlig energimærkning. 

Ejendomsejere har allerede fokus på renovering i forhold til at optimere varme- og energiforbruget gennem fx efterisolering, skift til lavenergiruder eller udskiftning af varmekilde. Men med EPBD, EU's opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, kommer der en række nye krav til ejendomsejere, der understøtter elektrificeringen yderligere. I direktivet ønsker EU blandt andet, at medlemslandene skal stille krav om opladning af elbiler i både nye og renoverede bygninger.