23948sdkhjf
Del siden
Annonce

WinCC Unified

Faceplates har holdt flyttedag.

I WinCC Unified V16 lå faceplates tidligere under Common Data, men nu er de flyttet til Project Library som en ”Type”, og samtidig er versioneringen, som allerede kendes i Libraries, føjet til.

Det giver rigtig god mening, at faceplates nu ligger i Libraries, da det også er her, at standardprogrammer i form af PLC-objekter, fx en ventil eller en motorstyring, ligger. Da en faceplate bl.a. deler User Defined Data Type (UDT) med disse PLC-objekter, er det naturligt, at de opbevares sammen.

Grafik i en Unified faceplate er ligeledes placeret i Library. Du har måske allerede forsøgt at tilføje en grafik direkte i en faceplate og konstateret, at det ikke kunne lade sig gøre. Men sådanne modificerede grafikobjekter kan lægges i Library, og det har den fordel, at hvis du bruger en faceplate via Global Library i et andet projekt, så vil den tilføjede grafik altid komme med.

Der er også kommet yderligere generelle faciliteter med.

I kataloget for Libraries vil du nu opleve, at der ud for de forskellige versioner under ”Type” står ”[default]”. Det betyder, at når du bruger en ny faceplate eller

andet, vil det automatisk være default-typen, der bliver brugt. Du kan dog altid vælge en af de andre versioner i dit projekt eller ændre definition af, hvilken version der fremover skal være default-typen.

En anden facilitet er ”Fit to Size”. Når en faceplate bliver sat ind i et window, kan du vælge imellem ”None Fit Window in Screen” eller ”Fit Screen in Window”.

En ny facilitet i Library er, at der for hver type er et lille gult eller grønt ikon. Ved grønt ikon er der konsistens i forhold til det, der er brugt i projektet, og ved gult ikon er der en forskel. Den indikeres også med forskellige symboler, der viser hvor forskellen er, og ud fra disse informationer kan du ganske enkelt vælge, om faceplates i projektet skal opdateres.

Relevante links
Service til industrien

Siemens A/S
Borupvang 9
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16993085

Send til en kollega

0.047