AB Electric ny Murrelektronik Pro Partner
Murrelektronik og AB Electric styrker nu deres samarbejde med indgåelsen af nyt partnerskab. AB Electric er således nu officiel Murrelektronik Pro Partner Connectivity.
Begge virksomheder har mange års erfaring indenfor automation og er eksperter i skræddersyede løsninger til industrien.
AB Electric har gennem flere år arbejdet med at skabe unikke automationsløsninger og er eksperter i bl.a. specialbyggede styretavler, konstruktion af automatiske anlæg, etablering af industrielle netværk, procesoptimering og meget mere.
Murrelektronik er eksperter indenfor omkostningseffektive automationssystemer og har et bredt produktsortiment der er skabt med fokus på performance, kvalitet og innovation og er optimeret ift. markedets krav.
Med partnerskabet håber både Murrelektronik og AB Electric på at kunne styrke deres samarbejde og kombinere deres know-how og viden til fordel for deres fælles kunder og skabe de unikke, tilpassede løsninger, som kendetegner begge virksomheder.