Lovkrav, ansvar og konsekvenser for maskinejere
Deltag i vores webinar omkring lovkrav for maskinejere iht. Anvendelsesdirektivet 2009/104/EF og få styr på dit ansvar samt hvilke konsekvenser det kan have, hvis du ikke overholder gældende regler.
Europa-parlamentet har i 2009 udgivet et direktiv, der definerer hvilke krav, der stilles til ejere af maskiner, placering af ansvar for sikkerheden omkring maskinen, samt – ikke mindst – konsekvenserne for manglende overholdelse af disse regler.
Grunden til, at det er et komplekst emne, er selve definitionen omkring maskinen, idet en maskine overordnet set kan leveres på to måder:
- som en samlet leverance
- som en delleverance fordelt på flere leverandører / underleverandører
Som udgangspunkt burde alle maskiner være 100 pct. sikre at betjene, men alligevel kommer mange ansatte til skade i forbindelse med betjeningen af maskiner i industrien. Og problemet er, at kravene ikke altid overholdes i praksis.
Deltag i vores webinar og få løsningsforslag til 4 helt grundlæggende udfordringer:
- Hvilke krav er der til ejere af maskiner
- Hvem har ansvaret for maskinen, der stilles til rådighed for arbejdstageren
- Hvilke maskiner er disse krav gældende for
- Hvilke konsekvenser kan der være ved manglende overholdelse af disse regler
- Efter webinaret vil du have et overordnet indblik i de gældende regler på området samt have klarhed over, hvem der er ansvarlig for overholdelsen af reglerne.
Dato:
6. november 2019
Tidspunkt:
kl. 11.00-11.45
Webinarafholder:
Per Fløe Moesgaard, Commercial engineer Safety og CMSE certificeret (Certified Machinery Safety Expert – TÜV Nord)
Målgruppe:
Maskinbygger, OEM, importører af maskiner, service- og vedligeholdelsespersonale, konsulenter, rådgivere og maskinejere