Carsten Holm A/S udstiller på OTD 19 - Offshore Technology D
Kig forbi Carsten Holm i Offshore Denmarks pavillon på Offshore Technology Days i Stavanger i Norge den 16.-17. oktober 2019
Vi udstiller for første gang på Offshore Technology Days i Norge. Det er messen, hvor hele olie- og energibranchen mødes for at udveksle teknisk viden og erfaringer. På messen kan du møde over 400 udstillere, deriblandt os.
Carsten Holm A/S udstiller sammen med en række andre dygtige danske leverandører i netværket Offshore Denmarks pavillon. Fælles for os er, at vi kan tilbyde gode kvalitetsløsninger til hele offshore-industrien.
Vi står blandt andet klar til at gøre dig klogere på vores omfattende produktsortiment inden for offshore- og marineindustrien. Vi har ”in-house”-produktion af kundetilpassede tætninger samt et stort lager af standardtætninger, som gør, at vi kan levere størstedelen af vores ordrer fra dag til dag. Læs mere om vores øvrige serviceydelser her.
Carsten Holm A/S ser frem til at møde andre med interesse i offshore-industrien til en uforpligtende snak om, hvorfor det er vigtigt at vælge de helt rigtige tætninger.