Mød Gravlund Industrigummi på HI-messen d. 1.-3. oktober 2019 – Stand J-7336
Benytter din virksomhed gummikomponenter? Så kom forbi på vores stand J-7336 på HI-messen for en dialog om mulighederne
GRAVLUND INDUSTRIGUMMI A/S har som speciale at producere formstøbte emner i alle gummityper, og vi tilbyder alt fra enkle pakninger til komplicerede tekniske løsninger i alle seriestørrelser. En betydelig del af vores produktion udgøres af sammenvulkanisering af gummi og metal.
Virksomheden baserer sig på 70 års erfaring i gummibranchen og har derfor et solidt netværk blandt europæiske gummiblanderier, hvilket sikrer høj og ensartet kvalitet. Vi har stor ekspertise i at rådgive om udformning, funktionalitet og materialevalg til efterfølgende fremstilling.
Produktionen foregår på egen fabrik i Ballerup, hvilket giver stor fleksibilitet undervejs i forløbet og muliggør kort vej fra idé til produktion. Vi kan producere både prototyper og udfaldsprøver til godkendelse, før den endelige produktion sættes i gang. Alle ordrestørrelser imødekommes.
Vi er certificeret i ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001 - det at være miljøcertificeret har gjort os meget bevidste om at træffe miljøvenlige valg i produktionen. Endvidere opretholder vi for 6. år i træk den højeste kreditrating, AAA, som er et udtryk for, at vi er en langsigtet samarbejdspartner med en sund økonomi.
Produkteksempler
- Gummi/metal forbindelser
- Emner i FDA gummi
- Pakninger
- Gummivalser, ruller og hjul
- Udstansede gummiemner
- Designemner
- Membraner og bælge
- Gummipropper
- Specialløsninger
- Gummiprofiler efter specialmål
Hent fribilletter til messen her.