23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sådan holder du styr på grejet i varebilen

Kender du det: materialerne smides tilfældigt ind bagi, det flyder og det fylder. Men med reoler og opbevaringskasser kan du nemt få styr på udstyret i håndværker-kareten.

Du har travlt hos kunderne, og det der med at rydde op i varebilen er sikkert ikke lige det vigtigste i løbet af arbejdsdagen. Så ja, kabelrullen triller måske ud, når du åbner bagsmækken, stigen har måske flyttet sig lidt på turen, og favorittangen ligger godt gemt under en masse andet udstyr.

Læs også: Weras grej passer perfekt til bilen

"Det lyder så mor-agtigt at sige noget med, at oprydning skaber overblik. Men det er ret fedt at vide, hvor det rigtige grej er, når man skal bruge det. Og så bliver man da glad af at se sit værktøj ’shine’ på hylderne og være lige til at komme til”, siger Louise Petersen, produktchef hos Lemvigh-Müller.

Tur i ’kiosken’ kan koste dyrt

Det er ikke kun dig, der får glæde af at have styr på grejet – også mester vil sætte pris på det. Står du midt i en opgave og mangler noget, skal du bruge tid på at rode bilen igennem, og finder du ud af, du slet ikke har det, du skal bruge, må du af sted til butikken. Og det koster.

"Tiden du bruger på at køre ud og købe det, du mangler, bliver jo ikke faktureret. Du får måske betaling for to timer, men har brugt to og en halv. Det ser ikke ud af meget på papiret, men det løber hurtigt op – og går ud over firmaets pengekasse. En tur til ’kiosken’ for at snolde kan altså blive en dyr affære på den lange bane", siger Louise Petersen.

Bilindretning der passer dig

Med skræddersyede reoler, enhåndsbetjente skuffer og modulopbyggede opbevaringskasser kan du hurtigt få styr på grejet i din bil – og der er noget til ethvert behov, og de kan kombineres, som man vil.

Den store oprydning

Skal kareten have den helt store omgang – eller skal du have ny bil? Så gå efter reolerne fra Finnerup. De holder styr på alt dit grej og dine materialer i bilen. Reolerne kan skræddersyes, så de passer til alle biler og er optimale til alle de nye modeller.

Den hurtige make-over

Har du allerede reolerne, men mangler noget opbevaring? Så er de modulopbyggede kasser fra Raaco et optimalt valg. Og skal du have styr på de små dele, kan du gå med løsningen fra ESSVE – så er der altid styr på skruer og bolte.

Her får udstyret til bilen

Du finder alle produkterne fra Finnerup, Raaco og ESSVE i Lemvigh-Müllers webshop.

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.031