Kom med i erfa-gruppen for trykkalibrering
Arbejder du til daglig med kalibrering af trykmåledstyr i industrien, på en forsyning eller i en produktionsvirksomhed? Savner du videreuddannelse, faglig sparring eller erfaringsudveksling? Så meld dig ind i erfa-gruppen for trykkalibrering.
Erfa-gruppen med bredt fagligt vidensfokus
Erfa-gruppen fokuserer på emner, der er aktuelle og relevante for dig, der arbejder med kalibrering af trykmåleudstyr. Et års medlemskab i erfa-gruppen sikrer dig:
- Minimum et årligt arrangement om kalibrering af tryk, målrettet dit og branchens behov for vidensdeling og erfaringsudveksling
- Opdateret viden fra branchen om kalibrering, mekanik, standarder, udvikling, teknologi og brancheudfordringer
- Netværk med relevante kollegaer fra branchen
- Adgang til andre relevante arrangementer inden for metrologi
Det årlige medlemskab koster 3.600 DKK per medlem.
Er det relevant for dig?
Erfa-gruppen er målrettet brugere, kalibreringsteknikere, ingeniører og projektledere, der til daglig arbejder med tryk- og vakuum måleudstyr i industri, forsyninger, produktion og myndigheder. Vi tilpasser løbende niveauet til erfa-gruppens behov. Har du spørgsmål, kan du kontakte os for at høre mere.
Erfa-gruppemøde i oktober 2018
Næste erfa-gruppemøde holdes d. 22. oktober i Brøndby. På gruppemødet kan du bl.a. se frem til:
- Netværk med repræsentanter for trykkalibrering fra dansk industri
- ISO 17025:2017 - indlæg fra DANAK og diskussion
- Orientering og diskussion om aktuelle emner inden for trykkalibrering
- Præstationsprøvning
- Rundvisning på vakuum faciliteterne hos FORCE Technology
- Fuld forplejning