23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BACnet: Gør det nemmere at kommunikere

WAGO's nye ECO-controller og -kobler til BACnet/IP fremmer praktisk bygningsautomation til en overkommelig pris.

Tekniske bygningsnetværk anvender en lang række forskellige kommunikationsprotokoller, som skal harmoniseres, for at de kan fungere. BACnet er en globalt anerkendt standard, som har til opgave at forbinde de forskellige tekniske installationer i bygninger med hinanden. WAGO's nye 750-831/000-002 BACnet/IP ECO-controller er en omkostningseffektiv løsning til applikationer, som kan klare sig med færre BACnet-objekter. 750-330 BACnet/IP-kobler er også et nyt produkt, der kan bruges som datalogger og uafhængig lille controller.

Beregnet til op til 256 BACnet-objekter: WAGO's nye BACnet/IP-controller

LON®, KNX og DALI er tre typiske eksempler på de kommunikationsprotokoller, der er udbredt inden for bygningsteknologi. Den nye BACnet/IP ECO-controller integrerer de subsystemer, som findes i disse protokoller i bygningsnetværket ved hjælp af standardiseret kommunikation. Det betyder, at rumautomation eller HVAC-styring kan etableres på en nem og effektiv måde. WAGO tilbyder en prisoptimeret løsning i form af en ECO-version af den anerkendte 750-831 BACnet/IP-controller – til alle applikationer, der kan klare sig med 256 BACnet-objekter. Den nye enhed har en intern flashhukommelse på 4,5 MB, kan programmeres frit ved hjælp af CODESYS IEC 61131-3 og er udstyret med en 2-ports-switch til ETHERNET samt en port til et SD-kort.

Kraftig datalogger: WAGO's nye BACnet/IP-kobler

Den nye 750-330 BACnet/IP-kobler er designet som en datalogger, der decentralt registrerer, behandler og videresender I/O-signaler, og giver desuden mulighed for installation af timere, trendmålere og alarmer. Fieldbus-kobleren, der er udstyret i henhold til BACnet version 12, kan også håndtere op til 256 BACnet-objekter. WAGO har udviklet tilhørende softwareværktøjer, som gør det nemt at konfigurere enhederne og hurtigt at idriftsætte dem. Begge enheder understøtter den standardiserede BACnet-enhedsprofil B-BC (BACnet-bygningscontroller) med alle de nødvendige BACnet-objekter, BACnet BIBB'er (BACnet interoperabilitets-byggeelementer) samt interoperabilitetsområder. Det betyder, at fuldstændig BACnet-integration og -interoperabilitet med andre producenters komponenter er garanteret.

 

 

WAGO Denmark A/S
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36442522

Send til en kollega

0.21