23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Byggevareforordningen (CPR)?

Som kunde hos nkt cables er du godt på vej

EU-Kommissionen har den 13. november 2015 publiceret EN 50575 standarden i EU-Tidende C378/03. Hensigten er at danne en fælles europæisk standard. Denne standard har til formål at skabe en fælles europæisk klassificering af kablers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand under Byggevareforordningen (CPR).

Standarden omhandler alle kabler til fast installation og definerer et klassifikationssystem samt prøvningsmetoder til dette formål.

Prøvningsmetoden foreskriver blandt andet indikationer for flammespredning, varmeudvikling, røgudvikling, udvikling af syre under brand og brandbare dråber og giver dermed et totalt overblik af sikkerhedsniveauet i kabeldesignet. Ud fra disse indikationer er klassifikationssystemet defineret i syv forskellige ydeevneklasser.

CPR betyder også, at alle kabler til fast installation skal være CE-mærkede så den brandmæssige ydeevneklasse er tydelig for forbrugeren. Dog vil de faktiske krav til ydeevnen stadig forblive et nationalt ansvar. Der kræves ydermere at kabelproducenter udarbejder og vedligeholder en ydeevnedeklaration for hver kabeltype.

Overgangsperioden træder i kraft 1. juli 2016
Reglerne for standarden træder i kraft den 1. juli 2016. Der vil imidlertid blive en overgangsperiode på et år indtil den 1. juli 2017 hvor standarden bliver obligatorisk.

Som kunde hos nkt cables er du godt på vej
nkt cables har en lang tradition for at producere kabler med lav brandfare, så du som kunde altid er sikker på at få ”top of class” kabler. Vi tester løbende alle vores kabler i eget laboratorium, og sikrer dermed at vores kabler lever op til alle relevante standarder samt vores egne ambitiøse kvalitets- og sikkerhedsstandarder.

NKT (Denmark) A/S
Toftegårdsvej 25
4550 Asnæs
Odsherred Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25711548

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047