Nørrebro cykelparkering oplyst med solcellelamper med LED-lys
Ved indvielsen af Ny Nørreport station fokuseres på klima og miljø. Det betyder også opmærksomhed på de flotte LYSSPOR® solcellelamper fra Faktor3, hvor ACTEC har rådgivet om og leveret batteriløsningen.
Ombygningen øger antallet af cykelparkeringspladser fra 900 til 2100. Cykelparkeringen er oplyst af solcellelamper med LED lys. I samarbejde med Faktor3 har ACTEC projekteret og fremstillet batteripakken som indgår i solcellelampen LYSSPOR®.
I batteripakken anvendes særdeles robuste og holdbare batteripakker opbygget med Panasonic NiMH battericeller, som er særligt velegnede til solar applikationer. Under projekteringen har ACTEC´s Morten Nyborg gjort brug af den store erfaring, som ACTEC med årene har oparbejdet indenfor batterier til solar applikationer. Den specielle battericelle som anvendes i LYSSPOR® vil potentielt opnå dobbelt livslængde i forhold til alle andre sammenlignelige NiMH produkter på markedet. Den lange levetid på batteripakkerne i LYSSPOR® produktet er naturligvis i sidste ende en stor fordel for slutkunden, som derfor opnår en betydelig besparelse på servicering af sine solcellelamper.
Faktor3 aftaler i samarbejde med slutkunden den ønskede belysningsprofil for LYSSPOR®, og afhængigt heraf vil en batterilevetid på både 5 og helt op imod 10 år være mulig.
ACTEC har særdeles gode erfaringer fra solcelleapplikationer, hvor batterilevetiden i flere tilfælde endog har vist sig over 10 års holdbarhed i faktisk drift. Nye battericeller som vil kunne opnå ca. 15 års levetid er ligeledes under udvikling hos Panasonic.
LYSSPOR® er en diskret solcelle drevet LED lampe med fokus på design, lang levetid og høj kvalitet. Den er nem at integrere og billig i opsætning, da den ikke behøver kabler. Den fuldt ud integrerede solcelle leverer strømmen. LYSSPOR® skaber tryghed og stemning i haven og indkørslen og i bybilledet. Med yderst stabil batteridrift og meget langt mellem batteriskiftene er vedligeholdsudgifterne på drift af LYSSPOR® på absolut lavest mulige niveau. LYSSPOR® styres af Faktor3´s Solar Power Management system, kaldet SOLVEI®.
ACTEC - en solid og erfaren samarbejdspartner med 25 års erfaring i udvikling og salg af batterier, ladesystemer og andre strømrelaterede produkter og har til formål at distribuere batterier, ladere, testere, strømforsyninger, invertere og solceller af højeste kvalitet.