23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Netværksmøde i Danish Food Tech Group på Comwell Kolding

DFTG inviterer til netværksmøde torsdag d. 27. august 2015 på Comwell Kolding. Dagen vil byde på spændende indlæg med fokus på salgs- og fremtidsstrategier, markedsinformation om Tyrkiet og Arla Foods vil fortælle om anlægsinvesteringer i praksis.

En dag i netværkets tegn
Ud over et interessant fagligt program, som du kan se på vores hjemmeside her - eller vedhæftet, vil der også være rig mulighed for at netværke på tværs. Under programpunktet 'Networking Session' får deltagerne tid til at spørge ind til de emner, der trænger sig på i hverdagen, og samtidig øse ud af de gode erfaringer det internationale salgsarbejde har båret med sig.

Nye medlemmer i fokus fra start
To nye DFTG-medlemmer vil fortælle om deres virksomheder og erfaringer. Brüel Systems A/S, der leverer totalløsninger inden for vaskeanlæg af genbrugsemballage vil fortælle om deres salgsstrategi, og hvordan de anskuer fremtiden inden for fødevareindustrien. Frontmatec vil følge op med en case fra Finland, hvor deres softwareprodukt til styring og optimering af fødevareproduktion har givet gevinst for slagterikoncernen Atria.

Arla Foods & anlægsinvesteringer
Programmet byder også på et spændende indlæg fra Senior Project Manager Ivan Dalsgaard, der med udgangspunkt i en case fra Branderup Mejeri vil forklare hvordan Arla Foods omstiller produktionen, hvor relationen til deres underleverandører er særdeles vigtig.

Se det fulde program for dagen på vores hjemmeside her, eller vedhæftet. Vi starter kl. 09.30 med registrering, rundstykker og kaffe og programmet slutter kl. 16.00.

Pris for deltagelse

Kr. 795,- pr. person for medlemmer af Danish Food Tech Group

Kr. 1.590,- pr. person for ikke medlemmer af DFTG

Priser er ekskl. moms.

Kontakt os for mere information
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Danish Food Tech Group:

Heidi Ravn, Head of Group, tlf. 2421 8988, mail: heidi.ravn@dk-export.dk

Morten Flou Kristensen, Export Coordinator, tlf. 2083 0981,
mail: morten.kristensen@dk-export.dk

Danish Export Association
Eksportens Hus
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35310118

Send til en kollega

0.031