23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Parker Hannifin Danmark og Reno indgår distributøraftale

Aftalen indebærer, at Reno overtager Parkers aktiviteter på Transair rørsystemer til trykluft og vakuum.

Parker og Reno har haft et tæt samarbejde i mere end 25 år, hvor Reno bl.a. har opbygget et stort knowhow indenfor produkter til efterbehandling af trykluft fra Parker. Det er derfor med stor glæde, at Reno overtager vores aktiviteter på Transair rørsystemer og tilføjer dette til deres i forvejen store portefølje af Parker produkter.

Transair er et omkostningseffektivt, innovativt og energieffektivt aluminiumsrørsystem til trykluft, vakuum og inaktive gasapplikationer. Fordelen ved dette rørsystem er, at systemet er let at samle samtidig med, at komponenterne er genanvendelige og udskiftelige. Systemet muliggør derfor øjeblikkelig ændring af opsætning såvel som besparelser på installation, vedligeholdelse og driftsomkostninger sammenlignet med traditionelle rør.

Med udnævnelsen af Reno som distributør i Danmark vil kunderne få nem og professionel adgang til Transair rørsystemer, som har været de foretrukne i industrien igennem mange år.

Aftalen understøtter Parkers distributionsstrategi – at skabe større tilgængelighed og service til Parkers produkter gennem værdifulde samarbejdspartnere. Reno er en landsdækkende virksomhed, som har dedikerede specialister til at varetage Transair opgaverne. For kunderne betyder denne aftale samtidig muligheden for dag til dag levering, idet Reno er lagerførende af Transair produkter.


Parker Hannifin
Parker Hannifin Danmark er en del af Parker Hannifin koncernen, der med en omsætning på over 13 mia. dollars for finansåret 2014 er verdensførende indenfor ”motion & control” teknologier og systemer, med specialdesignede løsninger til en lang række markeder indenfor bl.a. mobil- og flyindustrien såvel som den generelle industri. Parker’s teknologier omfatter hydraulik, pneumatik, væske- og gashåndtering, filtrering, proceskontrol, pakning & afskærmning, klimastyring og elektromekanik. Parker Hannifin koncernen beskæftiger omkring 57.500 ansatte på verdensplan fordelt på 50 lande.

Reno A/S
Reno A/S er det nye navn bag fusionen af TCÅ Trykluft Centret A/S og Ardua Reno FF A/S, som fusionerede pr. 1. oktober 2013. Reno A/S er i dag Danmark’s største trykluftvirksomhed med en omsætning på mere end 100 mio. årligt. Virksomheden beskæftiger 63 medarbejdere fordelt på administration, egenproduktion af kompressorer og højtryksrensere samt salg og service af trykluftløsninger til industrien.



Yderligere information
Ønsker du uddybende information om Parker’s aftale med Reno, er du velkommen til at kontakte:

Parker Hannifin Danmark
Cliff Jeppesen, Market Manager
Tel.: 2273 0642
E-mail: cliff.jeppesen@parker.com

Reno A/S
Peter Gersdorff Madsen, Adm. Direktør
Tel.: 2082 2284
E-mail: pgm@reno.dk

RENO, Ekspedition og Salg af Transair:
Søren Bay, Rådgiver Industrisalg
Tel.: 4079 7776
E-mail: sba@reno.dk


Parker Hannifin Danmark, Filial af Parker Hannifin
Borupvang 9
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41376503

Kontaktperson

JSO
Jeanne Steen Olsen
Marketingkoordinator
jeanne.steenolsen@parker.com

Send til en kollega

0.047