Integration af varme- og vindkraftværker i telecontrol-systemer
Gateways til kontrolsystemet: PROFIBUS- og CAN-interfaces gør den nye PFC200-telecontroller særdeles velegnet til opbygning af virtuelle kraftværker.
Foruden den mindste PFC200-controller (750-8202) er nu også den største PFC200-controller (750-8206) frigivet som telecontrol-variant. Den nye telecontroller (750-8206/025-001) understøtter telecontrol-protokol IEC 60870-5-101, -103 og -104, IEC 61850 samt IEC 61400-25 inklusive GOOSE-telegrammer. På grund af sine mange interfaces – PROFIBUS, CAN, RS-232/RS-458 og Dual-LAN – er PFC200-controlleren velegnet til mange forskellige telecontrol-opgaver. Men det er især tilslutningsmulighederne til PROFIBUS- og CAN-feltbusserne, der gør controlleren til en ideel gateway mellem kontrolsystemet og varme-/vindkraftværkerne.
PFC200-telecontrollerne har et udvidet temperaturområde fra -20 til +60 °C. Foruden Modbus TCP/UDP og RTU er også alle de gængse internetprotokoller til rådighed til brug i kommunikationen med under- og overordnede systemer. Med den seneste firmwareopdatering understøtter PFC200-telecontrollerne desuden IPsec og OpenVPN og lever således op til de højeste sikkerhedsstandarder.
Kontakt WAGO Denmark A/S for yderligere information: tlf.: 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, web: www.wago.dk