23948sdkhjf
Del siden
Annonce

NZM-Maksimalafbrydere med integreret overvågningsfunktion

Eaton tilføjer to NZM-maksimalafbrydere med nye integrerede overvågningsfunktioner til sin xEffect komponentserie til industrielle applikationer.

Uden ændringer i dimensionerne kan afbryderne nemt registrere og sende data for energiforbrug, hvilket gør det muligt for brugere at energioptimere i henhold til ISO 50001-standarden. For både store, mellemstore og små virksomheder kan den rette energihåndtering betyde oversigt over omkostninger samt økonomiske og ressourcemæssige besparelser.

Med det udvidede xEffect-program tilbyder Eaton en omfattende serie af komponenter med RCD, MCB og kombinerede RCD/MCB-enheder og afbrydere, omfattende tilbehør og dokumentation af høj kvalitet fra én leverandør.

Hele det innovative program sikrer implementeringen af sikre løsninger for industriel energidistribution op til 1.600A til maskinbyggeri, skibsbyggeri og sektoren for vedvarende energi.

Nye NZM3/4 afbrydere
Takket være de nye overvågningsfunktioner kan NZM3 og NZM4-afbrydere i xEffect-serien nu måle og transmittere faserelaterede strøm- og spændingsværdier sammen med de tilsvarende værdier for effekt og energi. På trods af den udvidede funktionalitet kræves der hverken andet tilbehør eller flere ledninger til strømtransformere eller viklingskoblere, hvilket også gør selve tavlemonteringen nemmere.

Data fra xEffect NZM-afbryderne kan enten blive vist på en lille 96x96 mm2 integreret skærm eller med BreakerVisu visualiseringssystem. BreakerVisu kan vise data fra op til 48 afbrydere på en farveskærm og samtidigt lagre det i logfiler. Det kan for eksempel anvendes til dokumentation af energiforbrug ved implementering af energioptimering iht. ISO 50001.

En sikker og simpel håndtering af teknologierne er vigtigt for Eaton. Derfor er BreakerVisu-softwaren designet til at konfigurere sig selv. Det betyder, at de tilsluttede enheder registreres automatisk, og at hændelser samt energidata altid er tidsstemplede. En helt almindelig pc med Office-pakken er alt, hvad det kræver for at evaluere data.

Med de ny xEffect-maksimalafbrydere får man også en indikator for vedligeholdelse, som giver besked til brugeren om de kontaktfunktioner, systemet har udført. Indikatoren bygger på det tilladte antal elektriske og mekaniske afbrydelser, så brugeren altid har de seneste oplysninger om afbrydernes tilstand.
Udover overvågningen sikres der en høj systemtilgængelighed i kraft af et robust elektronisk kredsløb i kombination med den gennemprøvede afbryderteknologi.

Digitale RCD og kombinerede RCD/MCB-afbrydere
Miniatureafbryderne med integreret overvågningsfunktion supplerer den nuværende serie af xEffect fordelingsanlæg i høj kvalitet. Den omfatter også de digitale RCD og kombinerede RCD/MCB-afbrydere, som advarer om fejl i installationen med tre LED-kontrollamper, der indikerer reststrøm.

Den digitale RCD-enhed af B+ type til særlig brandbeskyttelse indikerer desuden reststrømmen i realtid. Den registrerer og afbryder alle former for reststrøm, inklusiv jævnstrøm og strøm i det højfrekvente område.

I kraft af det digitale fordelerudstyr kan operatørerne løbende overvåge installationens tilstand fra kontrolrummet, så u-planlagt nedetid undgås. På den måde øger de digitale komponenter i xEffect serien sikkerheden for industriel produktion og systemtilgængeligheden.

Læs mere på www.eaton.dk

Eaton
Generatorvej 8C
2860 Søborg
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10130352

Kontaktperson

JG
Jette Grønberg
Marketing Manager
+45 40947297 jettegronberg@eaton.com

Send til en kollega

0.031