23948sdkhjf
Del siden
Annonce

De første solceller på Hjarnø er installeret af VS-Automatic

Erling Nielsen og hans hustru Mona bor i et ældre hus på Hjarnø, nu har ægteparret som den første husstand på Hjarnø solceller.

De første solceller på Hjarnø

Erling og Mona Nielsen har fået en ny yndlingssang, efter de investerede i et solcelle-anlæg.

Erling Nielsen og hans hustru Mona bor i et ældre hus på Hjarnø, som de hidtil har varmet op med oliefyr. Men nu har ægteparret som den første husstand på Hjarnø solceller. Derudover har familien fået en luft-luft varmepumpe.

Det har vakt lidt opsigt på øen, hvor flere naboer har været forbi og kigge på solcellerne, som ligger på taget af garagen.

Købte først varmepumpe

Beslutningen om at investere i varmepumpen og solcellerne blev ikke truffet fra den ene dag til den anden, fortæller Erling Nielsen.

- Vi havde længe snakket om at supplere oliefyret med en form for alternativ energi for at kunne spare på olien. Vi var i første omgang interesseret i en varmepumpe.

Så i marts sidste år (2011, red.), tog Erling og Mona Nielsen kontakt til VS Automatic i Horsens.

- Vi kom til at tale med Torben Steffensen, der er indehaver af VS Automatic, og han ville gerne komme en tur over for at se på vores ejendom, så vi kunne finde ud af, hvad der passede os bedst.

I første omgang blev løsningen en varmepumpe, som VS Automatic installerede, og familien tog i brug

- Den var vi meget tilfreds med, fastslår Erling.

Solcelleanlæg faldt i pris

Familien brugte varmepumpen hen over sommeren, og så kom efteråret.

- Så kom vi til at snakke om, om vi ikke også skulle have solceller. Priserne var jo faldet en del, så vi snakkede igen med Torben.

- Vi var fem fra Hjarnø, som tog ind til Horsens til en af VS Automatics temaaftener for at høre mere om mulighederne, og så besluttede vi os for, at vi ville have solceller.

- Vi har et årsforbrug på cirka 4000 KwH, så for at få et anlæg, der dækker vores behov, skulle vi have 20 solceller.

- De kunne ikke monteres på vores hus, fordi vi har kviste på. Torben foreslog, at vi skulle ligge dem på garagetaget.

Godt solcellevejr

Sådan blev det, og et par ansatte fra VS Automatic kom ud og monterede solcellerne og en inverter.

- Det har været godt solcelle-vejr, og vi kan se, at anlægget producerer meget strøm. Så vi er meget tilfredse med både anlægget, og alle de vejledninger og forklaringer vi har fået undervejs.

- Vi kan kun anbefale VS Automatics service og arbejde, og det har vi da også gjort til de øboer, som har været og kigge på vores solcelleanlæg.

- Der er nogle, som snakker om at vente og se, om ikke anlæggene falder endnu mere i pris. Og det kan man jo selvfølgelig godt. Men omvendt kan man jo lige så godt begynde at spare penge på strømmen med det samme. Og så er det også godt for miljøet.

- Vi er vældigt tilfredse med det, og vi kan da så sandelig begynde at se besparelsen allerede. For siden det blev taget i brug, har vi reduceret vores forbrug af strøm fra elselskabet væsentligt.

- Derfor har vi fået en nu yndlingssang herhjemme: ”Man bliver så glad, når solen skinner”, lyder det med et smil i stemmen fra Erling Nielsen.

Læs mere her.

VS Automatic A/S
Ormhøjgårdvej 15
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21381802

Kontaktperson

TS
Torben Steffensen
Direktør
+45 75641899 tds@vs-automatic.dk

Send til en kollega

0.031