23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lynhurtig materialeidentifikation med PMI

FORCE Technology har investeret i fire nye mobile PMI apparater til materialeidentifikation. Kunder over hele verden kan nu få lynhurtige analyser af deres metaller og dermed mindske risikoen for fejl.

Med indkøbet af fire nye mobile PMI (Positiv Materiale Identifikation) apparater fordelt på lokationerne Brøndby, Esbjerg, Århus og Sverige er FORCE Technology i stand til at yde kunderne en lynhurtig service når det gælder materialeidentifikation og –sortering.

Analyseudstyr til alle opgaver
Udover de mobile PMI apparater har FORCE Technology også et avanceret laboratorieudstyr, hvor man bl.a. kan måle indholdet af guld og sølv i smykker. Hvis det er nødvendigt at se endnu dybere under overfladen på forskellige materialer, bruger FORCE Technology et elektronmikroskop, der samtidig kan forstørre op til 400.000 gange.

Identifikation af grundstofsammensætning
Afdelingschef for kemisk analyse i FORCE Technology Ole Bundgaard siger: ”Med vores mobile PMI udstyr kan vi identificere materialetypers grundstofsammensætning. Vi rykker ud til kunderne på stedet, så de kan få hurtige analyseresultater til en yderst konkurrencedygtig pris”.

Han fortsætter: ”PMI metoden er ikke-destruktiv og anvendes typisk på højtlegeret stål, men også på materialer som lavtlegeret stål, titan, nikkel og kobber. På grund af apparatets mobilitet kan vi udover enkelte komponenter også analysere dele af allerede eksisterende konstruktioner som f.eks. svejsesømme på tanke, broer og andre faste konstruktioner”.

Kend din råvarekvalitet
Mange virksomheder med import af stål og andre metaller fra visse dele af verden oplever problemer med kvaliteten af materialerne. Med PMI er det muligt at lave en hurtig ikke-destruktiv kontrol af, om materialerne lever op til specifikationerne.



FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.031