Århus-firma indgår kontrakt med ESA
Ohmatex har indgået en aftale med den europæiske rumfartsorganisation om udvikling af en særlig, intelligent strømpe til astronauter.
- Det er meget opmuntrende, at ESA investerer i udviklingen af intelligente tekstiler. For Ohmatex som iværksættervirksomhed vil kontrakten være et lokomotiv for andre projekter, og det vil også betyde ansættelse af nye medarbejdere, siger Ohmatex’ direktør Christian Dalsgaard.
Århus-virksomheden snuppede kontrakten i tæt opløb med flere konkurrerende virksomheder. Kontrakten har en værdi af 1,5 mio. kr., og i første omgang sigter projektet mod en afprøvning på ESA’s teknologicenter i Holland, inden strømpen på sigt bliver en del af astronauternes udstyr i rummet.
Kilde: Incuba Science Park - http://www.incuba-sp.dk