23948sdkhjf

Et godt netværk giver gode ordrer

Anti-finanskrise: Ejerne af Brønderslev Stål A/S har brugt kontakter fra tidligere arbejdspladser til at skaffe nye opgaver under krisen.
Når finanskrisen raser, så nytter det ikke noget at blive siddende og vente på, at telefonen ringer med nye opgaver. Man skal ud i verden og bruge sit netværk. Det har i hvert fald været filosofien hos Brønderslev Stål A/S.

- Det har selvfølgelig været lidt stille i januar og februar, som det har været alle steder, men nu kører det hele på skinner igen, siger Henrik Brogaard.

Sammen med kompagnonen Jens Jørgen Jensen overtog han Brønderslev Stål A/S i juli sidste år, og dengang var det en virksomhed, der hovedsageligt leverede cafeteriaudstyr og –inventar. Fra deres tidligere arbejdsgiver medbragte de en del opgaver fra slagteribranchen, og det er disse opgaver, der nu skal bygges videre på.

- Mens det hele er gået lidt mere stille for sig, har vi brugt tiden på at opsøge slagterier og i det hele taget drage nytte af det netværk, vi har med fra vores tidligere arbejdspladser. Og det har faktisk allerede resulteret i ordrer – den første kom for ca. 14 dage siden, fortæller Henrik Brogaard og fortsætter:

- Derudover har vi ansat en mand, der havde en del erfaring fra rejebranchen, og der var det oplagt også at arbejde videre på det. Derfor har vi også brugt tid på at opsøge fiskekuttere, og indtil videre har det resulteret i en prøveordre.

Han har store forventninger til de to områder, som blandt andet skal være med til at give et andet produktionsflow i virksomheden.

- Cafeteriebranchen har været præget af meget kortsigtet ordreafgivelse, og det har været vores mål, at vi ville forsøge at bringe noget mere stabilitet ind i virksomheden med nogle mere langsigtede ordrer, slutter Henrik Brogaard.

Læs flere Anti-finanskrise-historier:
Dansk Microbølge Teknik ApS trodser finanskrisen
APC opprioriterer produktudvikling
Automatisér dig ud af krisen
Gulvservice via Live Chat
Gipo opruster til fremtidens udfordringer
Kyner & Co. trodser eksperterne
Lauridsen Industri starter ny serviceafdeling
Lintex Group investerer sig ud af krisen
Kolding Ilt & Gas satser på offensiv markedsføring
Finanskrise? Ikke hos Klovborg Maskinfabrik
Det er sjovere at spille offensiv fodbold
Medarbejdertrivsel hjælper Jan Bach Maskinfabrik ud af krisen
VO ApS investerer sig ud af krisen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176